Brodbladet vandaks Potamogeton friesii Rupr.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Potamogeton friesii Rupr.
Dansk navn:Brodbladet vandaks
International kategori:
R dliste 1997: X
National kategori:VU
Kriterier:B2ab(iii)
Levesteder:Ve,Vs
Negative p virkninger:3.1.5, 5.4, 6
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Brodbladet vandaks er naturligt hjemmehørende og forekommer ifølge Moeslund et al. (1990) især i de vestlige dele af Danmark, hvor den nu er temmelig sjælden. I resten af Danmark antages den for at være manglende eller sjælden. Arten er registreret på omkring 65 lokaliter i Pedersen (1976). Den er forlængst forsvundet fra det tidligere Storstrøms Amt, da alle fund er fra 1800 tallet (Faurholdt 2006).
I Gudenå er brodbladet vandaks registreret opstrøms Tange Sø (Moeslund 2002). Arten er angivet fra 2 klitsøer i Vestjylland og fra Hanherred i 1990'erne (Moeslund 1996, 1997, Roesdahl & Schou 1998). Den er også angivet fra Hald Sø i 1993 (P. Wind, pers.obs. 1993) og i Nors Sø i 2006 (Grøn 2006). I perioden 2000-2009 er den registreret på 12 stationer, heraf 9 i Jylland og 3 på Sjælland (Naturdata 2009).
I Skåne er arten registreret i 35 ruder, hvilket er det samme antal som tidligere (Tyler et al. 2007). I Nordtyskland er den stærkt truet (kategori 2) i både Schleswig-Holstein og i Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnittler 1996).
Bestandsudvikling:I Stadil Fjord og Husby Sø angives forekomsten af brodbladet vandaks for at være meget spredt (Moeslund 1996, 1997), mens den angives som spredt i Nors Sø (Grøn 2006). Ellers foreligger der ikke oplysninger om opgørelser af bestandsudvikling og -størrelse for arten.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:
Totaludbredelse:Brodbladet vandaks forekommer naturligt i det meste af Europa samt spredt i Asien og i dele af Nordamerika (Hultén & Fries 1986).
R dlistevurdering:Da der ikke foreligger samlede oplysninger om bestandsstørrelse og -udvikling for brodbladet vandaks, kan kriterium A, C og D ikke anvendes. Da arten har et forekomstareal på under 2.000 km2 og forekommer en række stærkt spredte lokaliteter, der ofte er små vandhuller med vekslende vandkvalitet, opfylder den kriterium B2ab(iii) for sårbar, VU.
I Skåne er forekomstarealet opretholt i forhold til tidligere, mens den er stærkt truet i Nordtyskland. Det vurderes, at mulighederne for genetisk udveksling formodentlig er begrænsede. Der er derfor ikke foretaget en nedkategorisering.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Faurholdt 2006, Grøn 2006, Hansen, K. 1981, Hansen & Pedersen 1959, Hultén & Fries 1986, Ludwig & Schnittler 1996, Moeslund et al. 1990, Pedersen 1976, Roesdahl & Schou 1998, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007, Wiinstedt 1958
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:
Tekst ndringer:2010
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm