Et par vigtige begreber i forbindelse med den nationale rødlistningsproces er udbredelsesareal og forekomstareal, der er to forskellige måder, at måle en arts nationale fordeling på. De to begreber har afsæt i B-kriteriet, der bygger på, at arter med begrænset udbredelse løber en øget risiko for at uddø.
De to arealstørrelser måles i princippet indenfor Danmarks grænser efter retningslinierne i rødlistemanualens kapitel 6.4. Hertil er der følgende præciseringer:
Ved at trække en polygon rundt om Danmarks yderpunkter på landjorden (eksklusiv Bornholm) fås et (udbredelses)areal på 77.200 km2, hvor arealet af de havområder, der ligger indenfor polygonens afgrænsninger medregnes. Her skeles altså ikke til hvorvidt en art er i stand til at kunne trives på mellemliggende arealer så som havområder, landbrugsarealer osv. mellem dens aktuelle levesteder.
Bornholm incl Ertholmene har et (udbredelses)areal på 850 km2, hvis areal er beregnet særskilt for ikke at medtage svenske landområder i arealberegningen. Samtidig skal det bemærkes, at dele af det nordtyske grænseland på denne måde indgår i beregningen af det danske areal.
Beregningen er foretaget på grundlag af et 10x10 km2 UTM kvadratnet 'spændt' ud over landet og hvor arealet af de kvadrater, der dækker landets yderpunkter, er beregnet efter kvadratets midtpunkt.
Som omtalt i rødlistemanualen har bagmændene for arealberegningerne haft en sidelængde for kvadraterne i det udlagte rudenet på 10 km som udgangspunkt, idet systemet er udviklet for store pattedyr. Den grove inddeling kan være uhensigtsmæssig i forhold til den organismegruppe, der behandles ved rødlistebedømmelsen. Derfor kan en nedsættelse af kvadratstørrelsen være på sin plads, idet der ved fastlæggelse af sidelængden tages hensyn til de enkelte arters evner og muligheder for spredning. Eksempelvis kan mange karplanters, mossers og svampes spredningsenheder svæve langt, mens mange dyregrupper, f.eks. træboende biller, have en meget begrænset spredningsradius. Der kan således være et behov for at fastlægge rudestørrelser, der er afhængig af de arter, der er under behandling. Som udgangspunkt bør vælges rudestørrelser på 1x1, 2x2, 5x5 eller 10x10 km2. Det er vigtigt, at den valgte rudestørrelse angives i kriteriedokumentationen, hvis den afviger fra den i indledningen valgte.
Ved beregning af forekomstarealet for linieformede biotoper som vandløb, vejkanter, diger og levende hegn, der strækker sig gennem flere ruder, bør som udgangspunkt vælges en sidelængde, der modsvarer bredden af den linieformede biotop, dog med 1x1 km2 som mindstestørrelse. For arter udelukkende knyttet til linieformede biotoper beregnes forekomstarealet ved addition af de ruder, hvor arten lever eller har levet i den pågældende biotop.
Spørgsmålet om, hvornår en art kan siges at have landsdækkende udbredelse, afhænger af den pågældende art, undersøgelsesgraden, dvs. hvor godt undersøgt er ruderne i den atlasundersøgelse, der ligger til grund for vurderingen, forholdet mellem præsens- og absensruder i undersøgelsen og rudestørrelsen. Med andre ord er det således ikke muligt at opstille generelle retningslinier til fastlæggelse af landsdækkende udbredelse, men må gøres på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.