Stor vandarve Montia fontana L.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Montia fontana L.
Dansk navn:Stor vandarve
International kategori:
R dliste 1997:
National kategori:LC
Kriterier:
Levesteder:Vk,Vm,Vo,Vv
Negative p virkninger:
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Stor vandarve er naturligt hjemmehørende i Danmark. Ifølge Moeslund et al. 1990 er arten temmelig almindelig i Vest-, Midt- og Nordjylland og i øvrigt sjælden. perioden 2000-2009 er den registreret på 43 jyske stationer (Naturdatabasen 2009).
I Skåne er stor vandarve registreret i 30 ruder og er gået mere end 75 % tilbage (Tyler et al. 2007). I Nordtyskland er den truet (kategori 3) i Schleswig-Holstein (Ludwig & Schnittler 1996).
Bestandsudvikling:Stor vandarve formodes at være gået tilbage i Danmark på grund af den generelle forringelse af vandmiljøet, der bl.a. omfatter dræning og den generelle vandstandssænkning. Omfanget af tilbagegangen kan ikke fastlægges med sikkerhed på grundlag af de data, der er til rådighed. Den er lavt sat registreret i 35 jyske ruder. Der foreligger ikke oplysninger om regelmæssige bestandsopgørelser.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:
Totaludbredelse:Stor vandarve forekommer naturligt i det meste af Europa, Grønland, samt spredt i Nordamerika og østkysten af Asien. Desuden forekommer den på den sydlige halvkugle i Bolivia, øer ved Antarktis, Bjerge i Østafrika, New Zealand og på Tasmanien (Hansen & Pedersen 1976, Hultén & Fries 1986, Jonsell 2001).
R dlistevurdering:Stor vandarve er gået tilbage, men tilbagegangen har ikke et sådant omfang, at arten opfylder eller er nær ved at opfylde nogen af kriterierne for de truede kategorier. Den kategoriseres derfor ikke truet, LC.
Bem rkninger til nomenklatur:Stor vandarve er polymorf og deles af nogle forfattere i flere underarter. I Danmark er den blevet opdelt i M. fontana L. ssp. fontana og M. fontana L. ssp. varabilis Walters (vortet vandarve). Opdelingen beror på frøskallens overfladestruktur (se f.eks. Pedersen 1968). Her følges opfattelsen i Flora Nordica bind 2 (Jonsell 2001), hvor der ikke skelnes mellem flere underarter, da nyere undersøgelser viser, at der er glidende overgange i frøskallens struktur.
Litteratur:Hansen, A. 1965b, Hansen, K. 1981, Hansen & Pedersen 1976, Hultén & Fries 1986, Jonsell 2001, Ludwig & Schnittler 1996, Moeslund et al. 1990, Naturdatabasen 2009, Næsborg et al. 2001, Pedersen 1968, Sand-Jensen & Riis 1999, Søndergaard et al. 2001,Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:
Tekst ndringer:2010
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm