| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Pattedyr |
| Internationalt navn: | Myotis brandtii (Eversmann, 1845) |
| Dansk navn: | Brandts flagermus |
| International kategori: | LC |
| R dliste 1997: | V |
| National kategori: | VU |
| Kriterier: | D |
| Levesteder: | B, Op, S, Sb, Sg |
| Negative p virkninger: | 1.1.14, 1.2.3, 1.2.3.8, 3.1.1, 3.1.4, 6.1 |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | Brandts flagermus er meget sårbar overfor forstyrrelse eller ændringer af sommerkvarterer i form af bygningsændringer, fældning eller beskæring af træer med hulheder, revner og sprækker, selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder og lignende, samt forringelse af vinterkvartererne i kalkgruber, miner, kældre og lignende (Baagøe 2007b, Baagøe & Degn 2007d). |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Brandts flagermus er sjælden og lokalt forekommende i Danmark bortset fra på Bornholm, hvor den er almindeligt forekommende i egnede habitater. Fra resten af landet kendes få fund fra Lolland og Falster og fra få spredte lokaliteter i Midtjylland i sommerperioden, samt i de jyske kalkgruber i vinterperioden (Baagøe 2007b). Artens udbredelse er reduceret, idet den i slutningen af 1800-tallet ynglede flere steder på Sjælland (Baagøe 2007b). Udveksling med nabobestandene i Sverige og Schleswig-Holstein, hvor Brandts flagermus’ status vurderes som moderat truet, EN (LANU SH 2001), vurderes at være uvæsentlig for dens status i Danmark. |
| Bestandsudvikling: | Der findes ikke tal for bestandsstørrelse og -udvikling for Brandts flagermus. Bortset fra på Bornholm er arten givetvis yderst sjælden og spredt forekommende i Danmark. Hvert år overvintrer et mindre antal Brandts flagermus i de jyske kalkgruber (Baagøe 2007b). I Smidie kalkgrube, hvor antallet af overvintrende Brandts flagermus er størst, optælles årligt et lavt og fluktuerende antal mellem 100 og 300 dyr (B. Jensen upubl., Baagøe 2007b), men i 2009 var antallet væsentligt lavere end normalt. Det er uvist, hvor stor en del af den samlede bestand, de optalte individer i kalkgruberne udgør. De naturlige variationer i ynglesucces og bestandsstørrelse kendes ikke. Bestandsudviklingen skønnes ikke at være positiv, men det er vanskeligt at sige i hvilket omfang bestanden er i tilbagegang. Brandts flagermus kan ikke skelnes fra skægflagermus (Myotis mystacinus) ved lytning med detektorer. De to arter kan kun skelnes på små morfologiske detaljer, hvorfor bestemmelse kræver, at dyrerne indfanges. |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | |
| Totaludbredelse: | Udbredelsesområdet for Brandts flagermus strækker sig fra England i vest gennem Nord- og Mellemeuropa (Baagøe 2007b). Udbredelsen mod øst gennem Asien er ikke endeligt klarlagt. |
| R dlistevurdering: | Brandts flagermus er sjælden og lokalt forekommende i Danmark. Bestanden er koncentreret på få lokaliteter i vinterperioden. Faktuel viden om artens status er mangelfuld. Der skønnes at være under 1.000 kønsmodne hunner i den samlede bestand. Der vurderes ikke at være en væsentlig udveksling med nabobestande og derfor ikke grundlag for en nedkategorisering af arten. Brandts flagermus vurderes efter kriterium D som sårbar, VU. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | |
| Litteratur: | Baagøe 2007b, Baagøe & Degn 2007d, LANU SH 2001 |
| R dlistevurderet af: | Hans J. Baagøe |
| Godkendt af bed mmer: | 2008 |
| Tekst ndringer: | 2009 |
| Kvaltetsikret af: | Peter Wind |