Stamdata | |
Artsgruppe: | Karplanter |
Internationalt navn: | Anacamptis morio (L.) R.M. Bateman, Pridgeon & M.V. Chase |
Dansk navn: | Salep-gøgeurt |
International kategori: | |
R dliste 1997: | R |
National kategori: | LC |
Kriterier: | |
Levesteder: | Oo,Ko,Ee,Em |
Negative p virkninger: | 1.1.3 |
Bem rkninger til negative p virkninger: | |
Bestandsst rrelse: | |
Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
Generationstid: |
Kriteriedokumentation | |
National status: | Den ældste danske angivelse af salep-gøgeurt var fra 1600-tallet, hvor den angives fra Charlottenlund. Før 1950 voksede salep-gøgeurt på omkring 115 lokaliteter i Østjylland fra Djursland mod syd samt på Øerne. Hertil kommer, at den var angivet som hist og her på Als, Ærø, Lolland og Bornholm (Grøntved 1948). I midten af 1970’erne var den registreret på 33 lokaliteter, fortrinsvis på Samsø, Nordvestsjælland, Lolland-Falster-Møn og Bornholm (Løjtnant & Worsøe 1977). I 2003 er der registreret 34 lokaliteter. Disse ligger især på Samsø, i Nordvestsjælland og på Bornholm, hvor den fortsat kan optræde i tusindtallige bestande, mens den er forsvundet fra Falster (senest registreret i 1991, Christiansen 1992), mens den fortsat har en enkelt lokalitet på henholdsvis Lolland og Møn. |
Bestandsudvikling: | 20 bestande af salep-gøgeurt har været overvåget i kortere eller længere tid i perioden 1987-2002. Resultatet heraf viser ikke en ensrettet tendens, men årlige udsving skiftevis med flere eller færre antal blomstrende skud, der i første række må tilskrives naturlige svingning bl.a. afhængig af våde eller tørre forår. |
Udbredelsesareal: | |
Forekomstareal: | 2300 km2 |
Totaludbredelse: | Salep-gøgeurt har tempereret eurasisk, mediterran udbredelse. Den forekommer fra De britiske Øer i nordvest og det østlige Spanien samt Tanger-området i Nordafrika i sydvest over Frankrig, Centraleuropa, Italien, Balkan til Tyrkiet, gennem Ukraine til Kaukasus. Den har euroæisk nordgrænse i Danmark, Sydsverige og De baltiske Randstater. |
R dlistevurdering: | Salep-gøgeurts forekomstareal kan efter Løjtnant og Worsøes opgørelse (1977) beregnes til 3000 km2. Siden er den registreret i yderligere 5 10x10 km2 ruder, der ikke var medtaget af Løjtnant og Worsøe, og hvor den formodentlig forekom formodentlig, da Løjtnant og Worsøe foretog deres opgørelse. Dette giver derfor en tilbagegang i forekomstareal på 33 % over 25 år. I de seneste 15-20 år har antallet af lokaliteter har været næsten konstant, hvorfor der ikke længere er tale om en vedvarende tilbagegang i forekomstaral. Samtidig synes bestandenes størrelse i første række at være underkastet naturlige svingninger, så der ikke er tale om ekstreme svingninger i antallet af blomstrende individer. Dette bevirker, at ingen af A-, B-, C- eller D-kriterierne opfyldes eller er nærved at blive opfyldt. Den kategoriseres derfor ikke truet, LC. I Sverige, hvor den ikke er rødlistet, forekommer den på over 50 lokaliteter i Skåne (Weimarck & Weimarck 1985). Den er forsvundet fra Slesvig-Holsten, meget sjælden i det nordtyske lavland og er strækt truet for Tyskland som helhed (Griem et al. 1989, Ludwig & Schnittler 1996). |
Bem rkninger til nomenklatur: | Syn: Orchis morio L. |
Litteratur: | Christiansen 1992a, Delforge 1995, Faurholdt 2000, Garve 1994, Griem et al. 1989, Grøntved 1948, Hultén 1971, Hultén & Fries 1993, Leth 1998, Ludwig & Schnittler 1996, Løjtnant 1981a, Løjtnant & Worsøe 1977, Nilsson & Mossberg 1977, Weimarck & Weimarck 1985 |
R dlistevurderet af: | Peter Wind |
Godkendt af bed mmer: | 2003 |
Tekst ndringer: | 2009 |
Kvaltetsikret af: | Thomas Eske Holm |