| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Pattedyr |
| Internationalt navn: | Phoca vitulina, Linnaeus 1758 |
| Dansk navn: | Spættet sæl |
| International kategori: | LC |
| R dliste 1997: | |
| National kategori: | LC |
| Kriterier: | |
| Levesteder: | Ks, T |
| Negative p virkninger: | 1.2.2, 2.3.3, 2.3.6, 3.1, 3.3.4 |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | I 1988, 2002 og 2007 blev spættet sæl ramt af epidemier, der slog op til 50% af sælerne ihjel. Årsagen i 1988 og 2002 skyldtes en distemper virus (PDV) mens årsagen i 2007 er ukendt (Härkönen m.fl. 2006 og 2008). Unge spættede sæler fanges ind i mellem i ruser og garn. Spættet sæl er afhængig af uforstyrrede liggepladser på strande, sandbanker og stenrev. Specielt i yngletiden i maj-juli kræves ro, mens ungen i de første tre uger dier. Mange sælunger dør hvert år, fordi de bliver væk fra moderen i die-perioden. Risikoen for at dette sker stiger, hvis de forstyrres i denne periode. Ud over yngletiden betyder forstyrrelser også en dårligere fitness og potentielt dårligere overlevelse, hvis sælerne ikke får mulighed for at fordøje, hvile og skifte pels i fred i august. |
| Bestandsst rrelse: | 13300 individer (2008) |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | Spættet sæl er blevet talt hvert eller hvert andet år i august måned siden 1979 i Vadehavet og Kattegat og fra 1988 i Limfjorden og Østersøen. I august skifter sælerne pels og i gennemsnit ligger 57% af sælerne på land i denne periode. Der foretages tre tællinger hvert år for at kunne udregne variationen på estimatet. |
| Generationstid: | 10 år |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Spættet sæl er vidt udbredt i Danmark og er inddelt i fem populationer udfra genetiske forskelle og satellitmærkede dyrs brug af farvandene (Olsen m.fl. 2009). De fem områder dækker den vestlige Østersø, Kattegat, Skagerrak, Limfjorden og Vadehavet. I den vestlige Østersø forekommer mange mindre kolonier spredt over et stort område. Det betyder, at de enkelte kolonier kan være sårbare overfor forandringer såsom forstyrrelser og epidemier specielt, hvis der ikke er nogen fast udveksling af sæler mellem kolonierne. I Limfjorden har der været store udsving i populationen, og der er ikke sket en vækst i bestanden over de seneste 10 år. Det tyder på et ustabilt økosystem, hvor sælerne forlader Limfjorden i visse perioder, hvor fødemængden er knap. I de andre områder er bestandenes tilvækst aftagende. Det tyder på, at bestandene nærmer sig bæreevnen for områderne. Også selvom der er en risiko for, at de store epidemier har en ukendt langtidseffekt på arten. |
| Bestandsudvikling: | Antallet af spættet sæl i Danmark steg med omkring 12% årligt efter fredningen i 1977 indtil 1988, hvor den første PDV epidemi ramte sælerne og slog ca. 50% ihjel. Efter 1988 og indtil 2002, hvor den næste PDV epidemi ramte sælerne, steg bestanden i gennemsnit med 10,6%. Efter 2002 har den samlede stigning været 2.2% (Olsen m.fl. 2009). Den faldende vækstrate dækker over variationer mellem de fem populationer, men tendensen er den samme i alle områder. Årsagen kan være, at spættet sæl er ved at nå bærekapaciteten i Danmark. |
| Udbredelsesareal: | 99000 km2 |
| Forekomstareal: | 99000 km2 |
| Totaludbredelse: | Spættet sæl findes kystnært på hele Den nordlige Halvkugle i den tempererede og subarktiske zone. Den østatlantiske form af spættet sæl forekommer i Nordeuropa fra Holland til Svalbard. De største bestande findes omkring Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, the Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerrak og Kattegat. Der forekommer mindre bestande i Irland, Norge, Hebriderne, Skotland, Svalbard, Limfjorden og Østersøen (Tougaard 2007a). |
| R dlistevurdering: | Bestanden af spættet sæl har på trods af to store og en mindre epidemi været i vækst i Danmark siden arten blev fredet i 1977 (Olsen m.fl. 2009). På nuværende tidspunkt vurderes spættet sæl som ikke truet, LC. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | |
| Litteratur: | Härkönen m.fl. 2006, 2008, Olsen m.fl. 2009, Tougaard 2007 |
| R dlistevurderet af: | Jonas Teilmann |
| Godkendt af bed mmer: | 2008 |
| Tekst ndringer: | 2009 |
| Kvaltetsikret af: | Peter Wind |