| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Karplanter |
| Internationalt navn: | Apium graveolens L. |
| Dansk navn: | Vild selleri |
| International kategori: | |
| R dliste 1997: | X |
| National kategori: | LC |
| Kriterier: | |
| Levesteder: | Ke |
| Negative p virkninger: | 1.1.3,1.1.9,1.1.13 |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | Ved ophør af græsning og høslæt overlever vild selleri i randzoner og langs (slåede) stier. Arten trives i rørsumpe, hvor der foretages rørhøst, men forsvinder med tiden i mørke rørsumpe med tiltagende førnelag. |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | 2 år |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Vild selleri er temmelig hyppig langs kysterne i Syd- og Vestsjælland samt på Lolland. På det øvrige Sjælland samt Fyn er den mindre almindelig, mens den er sjælden langs De østjyske Kyster. I den regionale rødliste for Storstrøms Amt (Faurholdt 2006a) vurderes arten at være opmærksomhedskrævende (X) samt regional ansvarsart (reg. A). I rødlisten for Vestsjællands Amt (Leth 1998) kategoriseres arten som sjælden (R). |
| Bestandsudvikling: | En undersøgelse af floraen langs kysterne i det tidligere Storstrøms Amt har givet kendskab til en række nye forekomster af vild selleri, omend arten er gået tilbage på det nordlige Falster (Faurholdt 2006b, Faurholdt & Schou 2004). På Fyn er artens voksesteder, af uforklarige årsager, decimeret siden 1980 (Vinther & Tranberg 1994). Det er tvivlsomt om vild selleri har haft spontane forekomster i det tidligere Vejle Amt (Petersen 2004b). |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | |
| Totaludbredelse: | Vild selleri har forekomster langs store dele af Europas kyster. Mod nord aftager den og er meget sjælden i Norge og Sverige (Skåne), mens den aldrig er registreret på Island og Færøerne. I Asien kendes den fra Palæstina, Syrien og Lilleasien. Arten menes indslæbt til det amerikanske kontinent (Hultén & fries 1986). I rødlisten over den baltiske region (Ingelög et al. 1993) anses vild selleri for akut truet (E) i Mecklenborg Vorpommern, Schleswig Holsten og Sverige. |
| R dlistevurdering: | Det aktuelle kendskab til artens udbredelse er stort. På Sjælland og Lolland-Falster synes arten at trives på optimale biotoper, så på trods af tilbagegangen på Fyn kategoriseres vild selleri ikke truet, LC. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | I nogle værker behandles vild selleri under navnet strand-selleri. |
| Litteratur: | Faurholdt 2006a, 2006b, Faurholdt & Schou 2004, Ingelög et al. 1993, Leth 1998, Petersen 2004b, Vinther & Tranberg 1994 |
| R dlistevurderet af: | Niels Faurholdt |
| Godkendt af bed mmer: | 2007 |
| Tekst ndringer: | 2009 |
| Kvaltetsikret af: | Thomas Eske Holm |