Pukkellæbe Herminium monorchis (L.) R. Br.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Herminium monorchis (L.) R. Br.
Dansk navn:Pukkellæbe
International kategori:
R dliste 1997: V
National kategori:EN
Kriterier:A2a; C1 + 2b; E
Levesteder:Me,Ee,Ek
Negative p virkninger:1.1.1,1.1.3,1.2.7,1.4.3
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Før 1950 voksede pukkellæbe på over 110 lokaliteter i morænejordsegnene i Jylland og på Øerne, mens den i midten af 1970’erne var registreret på 6 (Grøntved 1948, Løjtnant & Worsøe 1977).

I takt med de grundige undersøgelser i 1980’erne og 1990’erne af moser, ferskenge og strandenge blev den fundet på nye steder eller genfundet på gammelkendte steder, ofte i beskedne antal (Christiansen 1996, Christiansen & Leth 2002, Lind 1994). Den var i 2003 registreret på 18 lokaliteter.
Bestandsudvikling:Pukkellæbe er kendt for at svinge meget i antal fra år til år, hvilket overvågningen af blomstrende skud i udvalgte bestande viser. Der kan sættes spørgsmålstegn ved dens fortsatte forekomst på enkelte sjællandske lokaliteter, hvor den førhen har været talrig. Set over en periode på 15 år er der tale om en nedgang i antallet af blomstrende individer på over 90% for de 5 bestande, der har været overvåget mere eller mindre regelmæssigt siden 1987. I nogle tilfælde er optællingerne foretaget i prøvefelter, hvor den stort set er forsvundet fra, mens den fortsat optræder udenfor disse. Det skønnes på den baggrund og på baggrund af 5 års tællinger af 3 andre bestande, at nedgangen er mellem 50 og 80% i løbet af de seneste 10 år.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:1200 km2
Totaludbredelse:Pukkelæbe har tempereret eurasisk udbredelse. Den forekommer fra De britiske Øer og Frankring i vest over Centraleuropa, Skandinavien og Rusland gennem Sibirien til Kina og Japan i øst og med spredte fund i Nordkaukasus og Himalaya.
R dlistevurdering:Den anslåede tilbagegang mellem 50 og 80% for pukkellæbe bygger på en direkte observation i form af overvågningen af udvalgte bestande, hvorfor kriterium A2a for moderat truet, EN, opfyldes. Fortsætter den nuværende bestandsudvikling, kan kriterierne A3a og A4a for moderat truet, EN, også opfyldes. Den er nærved at opfylde både 2a, 2b og 2c for B-kriteriet. Da det er halvdelen af de kendte bestande, der overvåges, anslås det samlede antal blomstrende individer at være færre end 2500, og bestandstilbagegangen til at være omkring 30% indenfor de seneste 5 år. Herved opfyldes kriterium C1 og C2b for moderat truet, EN. Kriterium C2a(i) er nærved at være opfyldt for sårbar, VU. Den nationale bestandsstørrelse gør, at kriterium D for sårbar, VU, er nærved at blive opfyldt. En risikoanalyse ved hjælp af Ramas viser enten kritisk truet, CR, eller moderat truet, EN, efter E-kriteriet. Den samlede vurdering er derfor moderat truet, EN.

I Sverige er pukkellæbe vurderet sårbar, VU, efter kriterierne A1ac (Aronsson 1999, Gärdenfors 2000). Ved en inventering i 1991 blev den samlede bestand i Skåne opgjort til ca. 7600 individer fortrinsvis i den østlige del (Runeson & Svensson 1993). I det nordtyske lavland er arten meget sjælden og forekommer således kun med en lille bestand på én lokalitet i Niedersachsen (Garve 1994), og på én lokalitet efter 1980 i den nordøstlige del af Polen (Zarzycki & Kazmierczakowa 1993). Da omfanget af genetisk udveksling mellem nabobestande er ukendt, er en nedkategorisering af den danske vurdering ikke foretaget.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Aronsson 1999, Christiansen 1996, Christiansen & Leth 2002, Delforge 1995, Faurholdt 2000, Faurholdt & Løjtnant 1993, Garve 1994, Grøntved 1948, Gärdenfors 2000, Hultén 1971, Hultén & Fries 1993, Leth 1998, Lind 1994, Ludwig & Schnittler 1996, Løjtnant 1981a, Løjtnant & Worsøe 1977, 1993, Nilsson & Mossberg 1977, Runeson & Svensson 1993, Ryttäri & Kettunen 1997, Weimarck & Weimarck 1985, Zarzycki & Kazmierczakowa 1993.
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2003
Tekst ndringer:2009
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm