Korstegnet græsløber Lebia cruxminor (Linnaeus, 1758)

Stamdata
Artsgruppe:Løbebiller
Internationalt navn:Lebia cruxminor (Linnaeus, 1758)
Dansk navn:Korstegnet græsløber
International kategori:
R dliste 1997:
National kategori:LC•
Kriterier:
Levesteder:B, O, Sb
Negative p virkninger:
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Korstegnet græsløber lever på lysåben, tør og varm bund med ret højtvoksende urtevegetation. Den forekommer fx på overdrev og i skovbryn og skovlysninger. Arten er så vidt vides afhængig af røllike, idet dens larve menes at parasitere puppen af bladbillen Galeruca tanaceti (rejnfanbladbille), der lever på almindelig røllike (Achillea millefolium).

Arten er temmelig sjælden. Den forekommer især i landets sydøstlige egne, men er i de senere år fundet en del steder i Jylland. Efter 1960 er den kendt fra alle faunistiske distrikter med undtagelse af SJ, NWJ, SZ og B.
Bestandsudvikling:Iflg. Bangsholt (1983) er arten meget sjælden og tiltagende i sjældenhed efter 1950. Den er imidlertid i de senere årtier fundet på en del lokaliteter som tegn på, at den nu har positiv bestandsudvikling. Flere fund er fra strandbredder under tang, hvilket tyder på tilflyvning sydfra.

Fremgangen for arten inden for de senere år er muligvis betinget af, at klimaet er blevet varmere.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:
Totaludbredelse:Korstegnet græsløber er udbredt i Mellem- og Sydeuropa. I Skandinavien forekommer den - foruden i Danmark - i de sydlige og mellemste dele af Norge, Sverige og Finland.
R dlistevurdering:Da arten har positiv bestandsudvikling, og da der ikke foreligger åbenbare trusler mod flertallet af dens levesteder, kan korstegnet græsløber ikke kategoriseres truet. Da bestanden imidlertid er fluktuerende set over en længere årrække, kan arten umiddelbart kategoriseres næsten truet, NT, idet den er tæt på at opfylde kriterium B2ac(i-iv).

Idet arten har en udmærket spredningsevne, og da der er tegn på tilflyvning sydfra, nedkategoriseres dens rødlistestatus til ikke truet, LC*.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Bangsholt 1983, Hansen 1964, 1968, Hansen 1996, Hansen et al. 1990, 1991a, 1992, 1994, 1997, Lindroth et al. 1985, 1986, Pedersen et al. 2001.
R dlistevurderet af:Palle Jørum
Godkendt af bed mmer:2005
Tekst ndringer:2005
Kvaltetsikret af:Peter Wind