| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Vandtæger |
| Internationalt navn: | Aquarius paludum ssp. paludum (Fabricius, 1794) |
| Dansk navn: | Søskøjteløber |
| International kategori: | NE |
| R dliste 1997: | |
| National kategori: | LC |
| Kriterier: | |
| Levesteder: | V |
| Negative p virkninger: | |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | 6-12 måneder |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Søskøjteløberen blev først nævnt i et tillæg til Jensen-Haarup (1912) fra Ruderhegn ved Holte. Igennem mange år var arten udelukkende kendt fra Agersø og Løgsø (Løje Sø) i Rude Skov, med et enkeltfund fra St. Grib Sø i Grib Skov fra 1970 som eneste undtagelse. Arten forsvandt fra Løgsø omkring 1990 og Agersø omkring 1997, og arten var tilsyneladende forsvundet, indtil den blev genfundet i Vedsted Sø i Sønderjylland i 1998 og den nærved liggende Rybjerg Sø i 1999. I 2003 er arten fundet i antal ved Liselund Slotspark på Møn samt i Nørremose ved Skærsø nær Egtved. Et enkelt individ blev i foråret 2003 fundet i Utterslev Mose ved København, og arten er tilsyneladende under fornyet indvandring og spredning. Søskøjteløberen holder især til på større, ikke-eutrofiede søer. Den er den eneste skøjteløber, der hyppigt kan træffes langt fra søbredden. I det sydlige Sverige, hvor arten er meget almindelig, er den karakteristisk for humøse skovsøer. Det må formodes, at den vil spredes til mange af denne type søer i Danmark. |
| Bestandsudvikling: | Efter at have været kendt fra Løgsø og Agersø i Rudeskov i næsten et århundrede forsvandt Søskøjteløberen pludseligt fra først den ene og siden den anden lokalitet. Hvad artens forsvinden skyldes, er uvist, men bør søges i øget næringsindhold i søerne, øget bestand af småfisk, samt evt. indavlsdepression. Arten er under fornyet indvandring og spredning, og må forventes at have en fortsat positiv udvikling. |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | |
| Totaludbredelse: | Søskøjteløberen er en af de mest udbredte skøjteløberarter i Den palæarktiske Region og findes fra Vesteuropa til Japan. En række underarter har været opstillet, men idag anerkendes kun ssp. amamiensis (Miyamoto 1958) fra Amami-Oshima og Ryukyu Øerne syd for Japan. En nylig undersøgelse af artens genetiske struktur antyder, at arten har en god spredningsevne, idet man kan finde individer med den samme DNA-sekvens over store dele af udbredelsesområdet, og at de nyopdagede populationer i Jylland samt på Fyn angiveligt er indvandret sydfra. |
| R dlistevurdering: | Søskøjteløberen findes ofte i store bestande hen på sommeren når den nye generation er færdigudviklet. Fundene og registreringerne fra søerne i Rude Skov viser at arten kan leve på den samme, isolerede lokalitet i mange år, men også at den pludselig kan forsvinde i løbet af få år. Årsagen til den dramatiske forsvinden fra disse søer kendes ikke, men kan skyldes indavlsdepression eller konkurrence/prædation fra en tilsyneladende stigende bestand af småfisk især i Agersø. Arten har bestande i det sydlige Jylland og på Møn, der i tæthed minder om bestanden på Agersø indtil midten af 1990érne, og derfor må betegnes som livskraftige. Grundet artens fornyede indvandring, store udbredelse, og livskraftige bestande kategoriseres den ikke truet, LC. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | De 9 danske arter af skøjteløbere (Gerridae) blev indtil for nyligt alle regnet for at tilhøre slægten Gerris F., men er i dag opdelt i tre selvstændige slægter og to underslægter. I den ældre litteratur kaldes Søskøjteløber "Hygrotrechus paludum. |
| Litteratur: | Jensen-Haarup (1912), Leth (1943), Savage (1989), Andersen (1990, 1996), Damgaard & Andersen (1996), Damgaard (1997), Damgaard et al. (2000), Damgaard & Zettel (2003), Damgaard & Grønbjerg (2005). |
| R dlistevurderet af: | Jakob Damgaard |
| Godkendt af bed mmer: | 2004 |
| Tekst ndringer: | 2004 |
| Kvaltetsikret af: | Peter Wind |