Stamdata | |
Artsgruppe: | Vandtæger |
Internationalt navn: | Aquarius najas (De Geer, 1773) |
Dansk navn: | Åskøjteløber |
International kategori: | LC |
R dliste 1997: | |
National kategori: | LC |
Kriterier: | |
Levesteder: | Vv |
Negative p virkninger: | E,V |
Bem rkninger til negative p virkninger: | Åskøjteløberens forsvinden fra flere vandsystemer hænger sammen med hårdhændet vedligeholdelse og regulering af vandløb. |
Bestandsst rrelse: | |
Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
Generationstid: | 1 år |
Kriteriedokumentation | |
National status: | Åskøjteløber lever på mindre og mellemstore vandløb med moderat strømhastighed. Den findes gerne i store flokke nær broer, udhængende brinker og overhængende træer. Den forekommer desuden ofte nedstrøms for søer og findes lejlighedsvis i littoralzonen på større og klarvandede søer i Midtjylland (Slåensø og Almind Sø). Det er uvist, om den kan yngle i stillestående vande i Danmark. Åskøjteløberen kendes stort set udelukkende som uvinget i Nordeuropa, og dens spredningsevne er stærkt begrænset selv indenfor vandsystemer. Arten var tidligere udbredt i landet, men har haft en kraftig tilbagegang i løbet af forrige århundrede, hovedsagelig p.g.a. store reguleringsprojekter. Den er stadig udbredt men lokal i Jylland (Skals Å, Gudenå inkl. Bryrup Å og Knud Å, Nørreå, Skjern Å, Vedbøl Bæk). Den findes på et enkelt vandløb på Fyn (Stavis Å) og Sjælland (Køge Å). |
Bestandsudvikling: | Åskøjteløberen har haft en negativ bestandsudvikling i løbet af det forrige århundrede og er forsvundet fra en lang række vandsystemer. Antallet af populationer i de enkelte vandsystemer er ligeledes blevet reduceret. Arten synes i dag at være nogenlunde stabiliseret. Den kan optræde talrigt især hen på sommeren, hvor den nye generation er færdigudviklet. Åskøjteløberen vil næppe kunne sprede sig udenfor de vandløb, hvor den har overlevet. |
Udbredelsesareal: | |
Forekomstareal: | |
Totaludbredelse: | Åskøjteløberen findes i hele det Vestpalæarktiske område inklusiv Nordafrika. Studier af artens genetiske struktur har vist meget små forskelle indenfor hele Nord- og Centraleuropa Der er væsentligt større genetiske forskelle imellem bestande omkring Middelhavet, hvilket er ensbetydende med adskillige forskellige refugier under istiderne. Det vurderes på denne baggrund, at de Nord- og Centraleuropæiske populationer stammer fra et refugium enten i Italien eller på Balkan. På flere af øerne i Middelhavet er der meget isolerede bestande, der muligvis repræsenterer ubeskrevne, kryptiske arter. |
R dlistevurdering: | Åskøjteløberen er udbredt men meget lokal i Danmark. Arten er forsvundet fra Vendsyssel og flere vandsystemer i det øvrige Jylland samt på Øerne. Årsagen til artens tilbagegang er især vandløbsregulering og hårdhændet vedligeholdelse. P.g.a. artens ringe spredningsevne vurderes den ikke at have mulighed for at genindvandre til lokaliteter hvorfra den er forsvunder. Idag kendes Åskøjteløberen fra 8 vandsystemer og mindst 11 populationer. På de lokaliteter hvor arten endnu findes vurderes bestandene at være nogenlunde stabile. Da åskøjteløberen findes på mere end 10 lokaliteter, og da den ikke viser tilbagegang eller svingninger, opfylder den ikke kriterierne for nogen af trusselskategorierne. Den kategoriseres derfor som ikke truet LC. |
Bem rkninger til nomenklatur: | De 9 danske arter af skøjteløbere (Gerridae) blev indtil for nyligt alle regnet for at tilhøre slægten Gerris F., men er i dag opdelt i tre selvstændige slægter og to underslægter. I den ældre litteratur kaldes Åskøjteløber "Hygrotrechus aptera" eller "H. najas". |
Litteratur: | Schiødte (1869), Jensen-Haarup (1912), Leth (1943), Kaiser (1966a), Savage (1989), Andersen (1990), Damgaard & Andersen (1996), Damgaard (1997, 2004, 2005a,b), Damgaard & Grønbjerg (2005). |
R dlistevurderet af: | Jakob Damgaard |
Godkendt af bed mmer: | 2004 |
Tekst ndringer: | 2005 |
Kvaltetsikret af: | Peter Wind |