| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Karplanter |
| Internationalt navn: | Vicia orobus DC. |
| Dansk navn: | Lyng-vikke |
| International kategori: | |
| R dliste 1997: | X(A) |
| National kategori: | VU |
| Kriterier: | D |
| Levesteder: | H,Ok,Oo,Os,Sb |
| Negative p virkninger: | 1.1.9, 1.1.13, 3.3.5, 5.4 |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Lyng-vikke er naturligt hjemmehørende og er især registreret i den centrale del af Jylland fra Himmerland til Sønderjylland (Jessen 1931). Hertil kommer tre angivelser fra Sjælland, Roskilde, Brede Bakker og mellem Lyngby og Frederiksdal, hvor den forsvandt allerede i 1800-tallet (Lange 1886-88). Lyng-vikke har fortsat hovedudbredelsesområde i Himmerland. Hertil kommer spredte voksesteder i Midtjylland og ved Struer. Den er registreret i 16 ruder (Naturdatabasen 2010). |
| Bestandsudvikling: | Lyng-vikke er en ansvarsart. Den indgår derfor i NOVANA programmet. Som led heri er arten blevet overvåget i perioden mellem 2003 og 2006. På den baggrund er bestanden opgjort til at omfatte små 700 individer (Naturdatabasen 2010). Der foreligger ingen oplysninger om bestandsstørrelse for de enkelte bestande. Det skønnes, at arten er i tilbagegang som følge af driftophør og tilgroning af lysåbne voksesteder, men omfanget af tilbagegang er ukendt. |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | 1600 km2 |
| Totaludbredelse: | Lyng-vikke forekommer naturligt i Vestnorge, på De britiske Øer, Den vestlige del af Tyskland, det sydlige Frankrig samt den nordlige del af Den iberiske Halvø. De danske bestande er ret isoleret i forhold til artens øvrige udbredelse og udgør de østligste i Europa (Hultén & Fries 1986). |
| R dlistevurdering: | Den danske bestand af lyng-vikke er på mindre end 1000 kønsmodne individer. Arten opfylder herved kriterium D for sårbar, VU. Der foreligger ikke oplysninger om, at lyng-vikke koloniserer nyopståede lokaliteter som vejskrænter. De nærmeste bestande forekommer i Vestnorge, hvorfra en spredning af genetisk materiale anses for at være minimal. Der er derfor ikke foretaget en nedkategorisering. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | |
| Litteratur: | Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jessen 1931, Lange 1886-88, Tutin et al. 1964-1980 |
| R dlistevurderet af: | Peter Wind |
| Godkendt af bed mmer: | 2011 |
| Tekst ndringer: | 2011 |
| Kvaltetsikret af: | Thomas Eske Holm |