Spæd kløver Trifolium micranthum Viv.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Trifolium micranthum Viv.
Dansk navn:Spæd kløver
International kategori:
R dliste 1997: V
National kategori:NT
Kriterier:
Levesteder:Ke,Ko
Negative p virkninger:
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Spæd kløver er naturligt hjemmehørende og registreret kystnært i Østjylland fra Horsens til den dansk-tyske landegrænse, spredt langs kysterne af Fyn, ved Skælskør på Sjælland og på Lolland (Jessen 1931).

Spæd kløver forekommer nu i den sydøstlige del af Jylland, på Fyn, Ærø og Lolland. Der er tale om både flere genfund og nyfund, bl.a. i en grusgrav (Faurholdt 2006, Næsborg et al. 1998, 1999, 2001, Petersen 1996-2009, Tranberg et al. 2001, 2003, 2004, 2008). Arten er formodentlig til en vis grad overset bl.a. på grund af forveksling med andre gulblomstrede kløver-arter.
Bestandsudvikling:Der foreligger ikke oplysninger om bestandsudviklingen for spæd kløver. Flere af bestandene beskrives som store med talrige individer, mens andre rummer et fåtal. Arten er enårig, hvorfor bestandsstørrelserne antagelig kan svinge betydeligt fra år til år.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:1900 km2
Totaludbredelse:Spæd kløver forekommer foruden Danmark naturligt på De britiske Øer, langs Europas Atlanterhavskyst fra Holland til Den iberiske Halvø, Italien, på flere øer i Middelhavet, Balkan og Nordafrika samt ved den tyrkiske Sortehavskyst og Kaukasus. De danske forekomster er artens nordøstligste forekomstområde og er isoleret i forhold til det øvrige udbredelsesområde, da den ikke er registreret i nabolandområderne (Hultén & Fries 1986, Ludwig & Schnittler 1996, Tyler et al. 2007).
R dlistevurdering:Spæd kløver har et forekomstareal på 1900 km2. Samtidig antages antallet af kønsmodne individer at svinge betydeligt fra år til år. Arten opfylder herved kriterium B2c(iv) for sårbar, VU, men næppe nogle af de andre kriterier. Den kategoriseres derfor i næsten truet, NT.

De danske forekomster er de nordøstligste i Europa. De er isoleret i forhold til artens øvrige udbredelsesormåde, hvorfor der ikke er grundlag for en nedkategorisering.
Bem rkninger til nomenklatur:Syn: Trifolium filiforme L.
Litteratur:Faurholdt 2006, Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jessen 1931, Ludwig & Schnittler 1996, Næsborg et al. 1998, 1999, 2001, Petersen 1996-2009, Tranberg et al. 2001, 2003, 2004, 2008, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2011
Tekst ndringer:2011
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm