Stamdata | |
Artsgruppe: | Karplanter |
Internationalt navn: | Sagina subulata (Sw.) C. Presl |
Dansk navn: | Syl-firling |
International kategori: | |
R dliste 1997: | X |
National kategori: | VU |
Kriterier: | B2ab(iii) |
Levesteder: | Ag,As,Dl,Ko |
Negative p virkninger: | 1.1.13, 3.3.5 |
Bem rkninger til negative p virkninger: | |
Bestandsst rrelse: | |
Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
Generationstid: |
Kriteriedokumentation | |
National status: | Syl-firling er naturligt hjemmehørende og forekommer i de vestlige dele af Jylland, hyppigst mod nordvest (Pedersen 1959). Arten vokser på lysåben, fugtig, gerne nøgen eller med lavtvoksende vegetationsdække, gruset eller stenet jordbund. I Naturdatabasen (2010) foreligger der pålidelige registreringer fra Bjerregård, Ferring, Toftum Bjerge og Rømø. Hertil kommer angivelser fra Lild Strand, Vigsø Rallejer og Grønne Strand (Roesdahl & Schou 1998). I Skåne er arten registreret i 44 ruder, og der er konstatreret en tilbagegang i hyppighed på mindre end 16 % (Tyler et al. 2007). I Schleswig-Holstein er den stærkt truet (kategori 1), mens den er ubestandig i Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnettler 1996). |
Bestandsudvikling: | Der foreligger ingen oplysninger om bestandsudviklingen for syl-firling. Arten bliver formodentlig enten overset eller forvekslet med lignende arter af firling. Den er formodentlig forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter i Jylland, men holder fortsat stand i kystområderne. Det skønnes, at den har en tilbagegang på mellem 30 og 50 %. |
Udbredelsesareal: | |
Forekomstareal: | 1000 km2 |
Totaludbredelse: | Syl-firling forekommer naturligt og spredt i Central- og Vesteuropa. Udbredelsen når over De britiske Øer til Island (Hultén & Fries 1986). |
R dlistevurdering: | Syl-firling har en forekomstareal på 1000 km2 fra Grønnestrand i nord til Rømø i syd, hvilket gør den nutidige forekomst fragmenteret i forhold til tidligere. Samtidig forringes artens habitater. Herved opfyldes kriterium B2ab(iii) for sårbar, VU. Mulighederne for tilførsel af genetisk materiale fra nabolandene anses for minimale, da arten er stærkt truet i Schleswig-Holstein, mens spredningsafstanden til de skånske bestande er lang. Der er derfor ikke grundlag for en nedkategorisering. |
Bem rkninger til nomenklatur: | |
Litteratur: | Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jonsell 2001, Ludwig & Schnettler 1996, Pedersen 1959, Roesdahl & Schou 1998, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007 |
R dlistevurderet af: | Peter Wind |
Godkendt af bed mmer: | 2011 |
Tekst ndringer: | 2011 |
Kvaltetsikret af: | Thomas Eske Holm |