Strandbo Plantago uniflora L.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Plantago uniflora L.
Dansk navn:Strandbo
International kategori:
R dliste 1997: X
National kategori:NT
Kriterier:
Levesteder:Dl,Vo,Vs
Negative p virkninger:
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Strandbo er naturligt hjemmehørende og har været registreret på 472 lokaliteter inden for de seneste 100 år (Andersen et al. 2005). Hovedparten af lokaliteterne har ligget i Jylland især i den nordvestlige og vestlig del af halvøen. Arten har haft et fåtal af lokaliteter på Øerne (Hansen 1960a).

Strandbo er en grundskudsplante og derfor følsom overfor ændringer af forholdene på voksestederne. Arten er således gået tilbage i takt med at vandkvaliteten i mange søer har ændret sig.

Arten er forsvundet fra Fyn, hvor den senest er registreret i 1964 (Tranberg et al. 2005, 2006, 2007). Den er registreret i Maribo Søndersø i perioden 1992-2003, men ikke i 2004 (Faurholdt 2006). Nu anslås den at forekomme på én eller flere lokaliteter i 62 ruder på landsplan, hvoraf hovedparten (58 ruder) befinder sig i Jylland (Fugle og Natur 2010, Jørgensen et al. 2007, Naturdatabasen 2010, Wind 1994).

I Skåne er arten registreret i 95 ruder og anslås at have haft en tilbagegang på mellem 61 og 75 % (Tyler et al. 2007). Den er stærkt truet (kategori 2) og truet af uddøen (kategori 1) i henholdsvis Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnittler 1996).
Bestandsudvikling:Strandbo er gået tilbage i takt med, at vandkvaliteten har ændret sig på mange af artens levesteder. Det har også vist sig, at den er i stand til at indvandre i nyopståede vandhuller, som er sket i de tidligere brunkulslejer, bl.a. Søby Sø. Der foreligger ikke konkrete opgørelser over bestandsstørrelsen. På grund af effektiv vegetativ formering ved udløbere kan den dække store flader, som det ses på adskillige lokaliteter.

Strandbo har førhen haft et forekomstareal på 14.300 km2. Det nuværende er på 6.200 km2, en reduktion på 57 % formodentlig siden midten af 1900 tallet. Den største reduktion i forekomstareal er sket på Øerne.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:6200 km2
Totaludbredelse:Strandbo forekommer naturligt i det meste af Europa samt i Centralsibirien (Hultén & Fries 1986).
R dlistevurdering:Det skønnes, at strandbo har haft en tilbagegang på over 50 % siden midten af 1900-tallet. Tilbagegangen har formodentlig accellereret i den sidste halvdel af 1900-tallet især i den mere næringsrige del af Danmark. Hvis generationstiden er 10 år, vil det svare til en tilbagegang på mellem 25 og 30 % over 3 generationer. Under denne forudsætning er strandbo nærved at opfylde kriterium A4c for sårbar, VU. Den kategoriseres derfor i næsten truet, NT.

Da arten er i tilbagegang i Skåne og er stærkt truet i Nordtyskland, vil en tilførsel af genetisk materiale herfra være mindre sandsynlig. Der er derfor ikke foretaget en nedkategorisering.
Bem rkninger til nomenklatur:Syn.: Littorella uniflora (L.) Asch.
Litteratur:Andersen et al. 2005, Faurholdt 2006, Fugle og Natur 2010, Hansen, A. 1960a, Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jørgensen et al. 2007, Ludwig & Schnittler 1996, Moeslund et al. 1990, Naturdatabasen 2010, Tranberg et al. 2005, 2006, 2007, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2011
Tekst ndringer:2011
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm