Generel information om gruppen Bægersvampe |
| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Bægersvampe (klik for artsoversigt) |
| Internationalt navn: | Operculate discomycetes |
| Vurderet af: | Jacob Heilmann-Clausen |
| Bem rkninger til nomenklatur: | Bægersvampene udgør en parafyletisk gruppe af sæksvampe, kendetegnet ved at have sporesække med låg(operculum) og skive- til bægerformede frugtlegemer (apothecier). Adskillige grupper har udviklet arter med lukkede frugtlegemer af trøffeltypen som i denne sammenhæng behandles under trøfler. |
| Omfang af r dlistningen: | Indtil videre er kun et fåtal af de kendte danske arter af bægersvampe behandlet. |
| National status: | Bægersvampene er forholdsvis godt undersøgt i Danmark, men en del artsgrupper er dog dårligt kendte. En del af gruppens arter danner mykorrhiza, især med løvtræer, mens andre lever som nedbrydere af dødt plantemateriale, ekskrementer eller på nøgen leret eller kalkrig mineraljord, herunder brandpletter. Endelig er en del arter parasitter, de fleste på forskellige mosser men enkelte arter findes på karplanter. Mange jordboende arter findes (som frugtlegemer) på forstyrret bund langs skovveje, i grøfter og hjulspor. |
| International status: | |
| K nsmodne individer: | Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar. De fleste storsvampe forekommer dog på deres voksesteder i veladskilte grupper som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser der trods alt er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse. Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år, ved mindre der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid. |
| Bestandsudvikling: | Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com. Generelt er det antaget at svampe der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er dog altid set i relation til hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper der har været genstand for særligt intensiv eftersøgning siden 1990 er en nyfundsprocent på under 50 % set som udtryk for en tilbagegang. |
| Levested og negativ p virkning: | Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge. |
| Arealberegning: | Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater. |
| Totaludbredelse: | Totaludbredelsen er baseret på diverse kilder |
| Litteraturliste: | Breitenbach, J. & Kränzlin, F. 1984. Pilze der Schweiz, band 1, Ascomyceten. Dissing, H. 1981. Danske stenmorkler og deres nærmeste slægtninge (slægterne Gyromitra, Discina og Rhizina). Svampe 3: 1-9. Dissing, H. 1982. Skive-foldbægersvamp (Discina parma) fundet i Danmark. - Svampe 6: 106. Hansen & Knudsen 1999: Nordic Macromycetes, vol 1, Ascomycetes. Nordsvamp, København. Læssøe, T. & Knudsen, H. 1997. Genfund af toppet stenmorkel (Gyromitra fastigiata) |