Generel information om gruppen Poresvampe


Stamdata
Artsgruppe:Poresvampe (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Polypores (Polyporales s.l., Ganodermatales)
Vurderet af: Jacob Heilmann-Clausen
Bem rkninger til nomenklatur: Poresvampene udgør en polyfyletisk formgruppe af svampe, der kendetegnes ved, at det sporedannende lag består af porer. Gruppen udviser glidende overgange til barksvampene, hvor det sporedannende lag er glat, vortet, pigget, tandet eller foldet.

Flere slægter indeholder ifølge den anvendte morfologiske opdeling både poresvampe og barksvampe. Det gælder bl.a. slægterne Hyphodontia, Lindtneria, Sistotrema og Trechispora, der alle behandles under barksvampene.

Derimod er slægten Steccherinum, der omfatter både piggede og porede, opdelt således, at arter med porer er medtaget under poresvampene, mens de piggede arter behandles som barksvampe i overenstemmelse med nordisk tradition.

Inddelingen af poresvampe i slægter og familier er endnu meget flydende. Her følges det taksonomiske system hos Hansen & Knudsen (1997).
Omfang af r dlistningen:Poresvampene omfatter i Danmark med sikkerhed ca. 145 arter, som alle er søgt behandlet.
National status:Poresvampene er i sammenligning med andre svampegrupper velundersøgte i Danmark. Det gælder ikke mindst de store hatdannende arter, mens de mere uanseelige, de resupinate arter, der findes på undersiden af dødt ved, er mindre kendte.

De seneste 10 år har der været særlig fokus på vedboende svampe på dødt ved af bøg. Det betyder, at selv de resupinate arter på denne vært kan betragtes som velundersøgte.

De fleste poresvampe er vedboende og lever af at nedbryde dødt ved. Flere arter kan tillige optræde som svækkelsesparasitter, der typisk danner kerneråd i levende træer. En enkelt art, Rodfordærver, optræder som alvorlig skadevolder i skovbruget.

Et mindre antal poresvampe er jordboende eller tilsyneladende jordboende, idet de danner frugtlegemer med udgangspunkt i begravet træ eller rødder. Arterne i slægterne fåreporesvamp, sandporesvamp og troldporesvamp er ægte jordboende og lever som ektomykorrhiza-partnere i samliv med løv- og nåletræer.
International status:To danske arter, Aurantioporus croceus og Boletopsis grisea, er foreslået til optagelse på Bern Konventionen.
K nsmodne individer:Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides, at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar.

De fleste storsvampe forekommer på deres voksesteder i veladskilte grupper, som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser, der trods alt er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det, at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse.

Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år, ved mindre der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid.
Bestandsudvikling:Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe, som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com.

Generelt er det antaget, at svampe, der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter, er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er altid set i relation til, hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper, der har været genstand for særlig intensiv eftersøgning siden 1980, er en nyfundsprocent på under 66 % set som udtryk for en tilbagegang.
Levested og negativ p virkning:Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge.
Arealberegning:Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater.
Totaludbredelse:Totaludbredelsen er, ved mindre andet er angivet, baseret på Ryvarden & Gilbertson (1993-1994).
Litteraturliste: