DMU - B-FDC - Den danske R dliste

Generel information om gruppen Pigsvampe

Stamdata
Artsgruppe:	Pigsvampe (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:	Hydnaceous fungi (Cantharellales pp., Gomphales pp. Hericiales pp. (Auriscalpium))
Vurderet af:	Jacob Heilmann-Clausen
Bem rkninger til nomenklatur:	I rødlisteomfang omfatter gruppen pigsvampe tre grupper af ikke nærmere beslægtede hatsvampe, med kødede til korkagtige frugtlegemer og pigge på undersiden af hatten.
Omfang af r dlistningen:	Pigsvampe omfatter 26 arter i danmark, hvoraf 22 er behandlet på nuværende tidspunkt efter IUCN's rødliste-kriterier.
National status:	Bortset fra Auriscalpium, der vokser på fyrrekogler danner alle arter af pigsvampe ektomykorrhiza med forskellige skovtræer. langt de fleste er tilpasset næringsfattige, evt. kalkrige skovmiljøer. Flere arter er kun fundet i nåleskove, herunder plantager af Bjergfyr i klitterræn med bunddække af rensdyrlaver der er en af de rigeste biotoper for gruppen i Danmark (Christensen 1994). Andre arter findes også eller overvejende i løvskov, hvor især gammelskov på morbund kan huse en del arter. Den rigeste løvsskovslokalitet er dog Møns Klinteskov, hvor adskillige arter forkommer under bøg på mere eller mindre ren skrivekridt. Gruppen er som helhed meget følsom overfor luftforurening, navnlig eutrofiering, og en markant tilbagang for gruppens arter er rapporteret fra adskillige lande i Central og Vest-Europa, og flere arter betegnes som uddøde fx i Holland, Flandern og dele af Tyskland (Arnolds 1991, Heilmann-Clausen 1992, Otto 1992, Vesterholt m.fl. 2001). I Danmark er de fleste arter i markant tilbagegang og adskillige er forsvundet helt fra regioner hvor det årlige kvælstofnedfald overstiger 15 Kg/ha (Vesterholt m.fl. 2001). I Skandinavien er flere arter stadigt almindelige og en markant tilbagegang er ikke rapporteret. Gruppens arter regnes dog her gerenerelt som vellegnede indikatorer for værdifulde skovmiljøer (Nitare 2000). Gruppen må betegnes som veludforsket i Danmark og flere nyere artikler har behandlet slægtens forekomst og økologi i Danmark (Christensen 1992, 1993, 1994, 1999, Vesterholt m.fl. 2000).
International status:
K nsmodne individer:	Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar. De fleste storsvampe forekommer dog på deres voksesteder i veladskilte grupper som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser der trods alt er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse. Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år, ved mindre der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid.
Bestandsudvikling:	Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com. Generelt er det antaget at svampe der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er dog altid set i relation til hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper der har været genstand for særligt intensiv eftersøgning siden 1980 er en nyfundsprocent på under 66 % set som udtryk for en tilbagegang.
Levested og negativ p virkning:	Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge.
Arealberegning:	Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater.
Totaludbredelse:
Litteraturliste:	Arnolds, E: Decline of ectomycorhizal fungi in Europe. - Agriculture, Ecosystems and Environment 35: 209-244. Christensen, M. 1992: To korkpigsvampe (Hydnellum) i danske løvskove. - Svampe 25: 40-42. Christensen, M. 1993: Duftpigsvampe (Bankera) og Læderpigsvampe (Phellodon) - økologi og udbredelse i Danmark. - Svampe 27: 1-11. Christensen, M. 1994: Udbredelsesmønstre hos nordjyske pigsvampe. - I J.H. Petersen: Mykologisk Lejr 1993 - Thy og Hanherred. Low Budget Publishing, Århus. Christensen, M. 1999: Sæsonens art. Skællet Kødpigsvamp (Sarcocon imbricatus (L.: Fr.) P. Karst.). - Svampe 40: 34-35. Gulden, G., & Hansson, E.W. 1992: Distribution and ecology of stipitate hydnaceous fungi in Norway, with special reference to the question of decline. - Sommerfeltia 13: 1-58. Hansen, L. & Knudsen, H. (eds) 1997. Nordic Macromycetes, Vol 3. Heterobasidioid, Aphyllophoroid and Gastromycetoid Basidiomycetes. - Nordsvamp, Copenhagen, Denmark. Heilmann-Clausen, J. 1992: Svampe som Forureningsindikatorer. Naturovervågningsrapport. - Skov- og Naturstyrelsen, Hørsholm. Nitare, J. (ed.) 2000: Signalarter, Indikatorer på Skyddsvärd Skog, Flora över Kryptogamer. - Skogsstyrelsen Förlag, Jönköbing, Sverige. Otto, P. 1992: Verbreitung und Rückgang der terrestrischen Stachelpilzes Ostdeutschlands. - Gleditschia 20: 153-202. Petersen, J.H. 1993: Mykologisk Lejr, Bornholm 1992. - Low Budget Publishing, Århus. Strid, Å. 1997: Bankeraceae. - I Hansen, L. & Knudsen, H. (red.) Nordic Macromycetes, Vol. 3, Nordsvamp, Copenhegen. Vesterholt, J. 1993. "Uddøde" svampearter er ikke altid uddøde. - Svampe 27: 48-49. Vesterholt, J., Asman, W.A.H. & Christensen, M. 2000: Kvælstofnedfald og tilbagegang for svampe på mager bund. - Svampe 42: 53-60.