Generel information om gruppen Bævresvampe


Stamdata
Artsgruppe:Bævresvampe (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Heterobasidiomycetes
Vurderet af: Jacob Heilmann-Clausen
Bem rkninger til nomenklatur: Bævresvampene udgør en delvist parafyletisk gruppe af basidiesvampe, som generelt er kendetegnede ved at have kløvede, flerrummede basidier. Hos enkelte grupper er basidierne enrummede, men her er basidiesporerne knopskydende og i stand til at danne nye sterigmenagtige udvækster, hvorpå der dannes nye sporer. Det samme ses hos mange arter med kløvede basidier. Som navnet antyder er frugtlegemerne hos mange bævresvampe bævrende, geleagtige, men de kan også være tynde og hindeagtige uden geleagtig konsistens, eller bruskagtigt sejge.
Omfang af r dlistningen:Bævresvampene omfatter ca. 145 arter i Danmark. Alle med sikkerhed kendte arter er behandlet.
National status:Bævresvampene er i et internationalt perspektiv godt udforskede i Danmark. I forhold til de fleste andre grupper af storsvampe er den samlede viden om flere grupper begrænset, da mange arter har tynde, hindeagtige frugtlegemer der kan være næsten usynlige uden mikroskop. Andre arter er omvendt iøjefaldende og hører til de mest velkendte storsvampe.

Økologisk set spænder gruppen ganske vidt. En del arter vokser saprotroft på dødt ved, men mange vedboende arter er reelt parasitter på andre svampe, inklusiv laver. Det gælder bl.a. slægterne Acroomyces og Tremella. Hos nogle arter er det parasitiske forhold iøjnefaldende, idet frugtlegermerne optræder i direkte tilknytning til lav-thalli eller svampefrugtlegemer. Enkelter arter danner ektomykorrhiza, det gælder med sikkerhed for visse arter i slægten Sebacina.
International status:
K nsmodne individer:Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides, at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar. De fleste storsvampe forekommer på deres voksesteder i veladskilte grupper, som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser, der er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det, at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse. Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år med mindre, der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid. Hos bævresvampene er de fleste arter vurderet til at være forholdsvis kortlivede, mange med en estimeret generationstid på et år.
Bestandsudvikling:Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com.

Det er generelt antaget, at svampe, der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter, er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er dog altid set i relation til, hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper, der har været genstand for særlig intensiv eftersøgning siden 1980, er en nyfundsprocent på under 66 % set som udtryk for en tilbagegang.
Levested og negativ p virkning:Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge.
Arealberegning:Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater.
Totaludbredelse:Viden om totaludbredelse er fragmentarisk for en del bævresvampe. For mange arter er Hansen & Knudsen (1997) brugt som kilde, mens speciallitteratur er konsulteret i andre tilfælde.
Litteraturliste:Alstrup, V. 2001: Epifytiske mikrolaver. - Gads forlag, 208 s.

Christiansen, M.P. 1954: Tre ejendommelige Tremella-arter. - Friesia 5: 55-64.

Christiansen, M.P. 1959: Danish resupinate fungi, part 1, Ascomycetes and Heterobasidiomycetes. – Dansk Botanisk Arkiv 19: 1-55.

Götzsche, H. 1980. Phleogena faginea i Lyngby Åmose. – Svampe 1: 6-7.

Hansen, L. & Knudsen, H. 1997. Nordic Macromycetes, Vol 3. Nordsvamp, Copenhagen.

Hauerslev, K. 1976: New and rare Tremellaceae on record from Denmark. – Friesia 11: 94-115.

Hauerslev, K. 1986: Three new tremellaceous fungi from Denmark. – Windahlia 16: 47-48.

Hauerslev, K. 1987a: New or rare resupinate fungi from Denmark. - Friesia 11: 272-286.

Hauerslev, K. 1987b: New species and notes on resupinate fungi. – Friesia 11: 329-336.

Hauerslev, K. 1993a: New tremellaceous fungi from Denmark. – Mycotaxon 49: 217-233.

Hauerslev, K. 1993b: The genus Myxarium (Tremellales) in Denmark. – Mycotaxon 49: 235-256.

Hauerslev, K. 1999: New and rare species of heterobasidiomycetes. – Mycotaxon 72: 465-486.

Koch, J. 1975: Tremella indecorata som parasit (?) på Diatrype disciformis. – Friesia 10: 343-346.

Knudsen, H. & Pedersen, A. 1980: Judasøre under spredning i Danmark. – Svampe 1: 19-26.

Luck-Allen, R. 1963: The genus Basidiodendron. – Canadian Journal of Botany 41: 1025-1052.

Mathiesen, H. 1991: Slægten Tåresvamp (Dacrymyces) i Danmark. – Svampe 23: 46-61.

Mathiesen, H. 1992: Slægten Guldgaffel (Calocera) i Danmark. – Svampe 25: 35-39.

Petersen, J.H. 2006: Sæsonens art: almindelig bævretop. - Svampe 53: 16-17.

Pilat, A. 1957:Übersicht der europäischen Auriculariales und Tremellales untre besonderer Berücksichtigung der tschechoslowakischen Arten. - Acta Musei Nationalis Pragae 13: 115-211.

Pouzar, Z. 2001: Notes on the taxonomy and distribution of Aphyllophorales I. – Czech Mycology 53: 121-131.

Roberts, P. 1993a: Exidiopsis species from Devon, including the new segregate genera Ceratosebacina, Endoperplexa, Microsebacina, and Serendipita. – Mycological Research 97: 467-478.

Roberts, P. 1993b: The genus Tulasnella in Norway. – Windahlia 20: 67-74.

Roberts, P. 1993c: Allantoid-spored Tulasnella species from Devon. – Mycological Research 97: 213-220.

Roberts, P. 1994: Long-spored Tulasnella species from Devon, with additional notes on allantoid-spored species. – Mycological Research 98: 1235-1244.

Roberts, P. 1997: New and unusual Scandinavian Heterobasidiomycetes. – Windahlia 22: 15-22.

Roberts, P. 1998: A revision of the genera Heterochaetella, Myxarium, Protodontia, and Stypella. (Heterobasidiomycetes). Mycotaxon 69: 209–248.

Roberts, P. 1999: Rhizoctonia-forming fungi. A taxonomic guide. - The Herbarium, Royal Botanic Gardens, Kew.

Samsø, L. 2006: Ægsporet tåresvamp (Dacrymyces ovisporus) fundet i danmark. - Svampe 53: 56-57.

Smerl, S. 1986: Bævretunge fundet i Danmark. – Svampe 13: 42-43.

Van de Put, K. 2004: Drie nieuwe Heterobasidiomyceten uit Noord-België. - Sterbeeckia 24: 12-16.

Vesterholt, J. & Samsø, L. 2002: Håret judasøre (Auricularia mesenterica) fundet i Danmark. – Svampe 45: 43-44.