Generel information om gruppen Ferskvandsfisk


Stamdata
Artsgruppe:Ferskvandsfisk (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Pisces
Vurderet af: Henrik Carl
Bem rkninger til nomenklatur:
Omfang af r dlistningen:Opgaven med at afgrænse de danske ferskvandsfisk som gruppe er vanskelig, da det afhænger af, hvordan gruppen defineres. Vi definerer ferskvandsfisk som fisk, der yngler i ferskvand. Der er gennem tiden registreret 35 oprindelige arter, der med sikkerhed har ynglet i dansk ferskvand. Selv dette tal er genstand for diskussion, for den vidt udbredte bæklampret (Lampetra planeri) skal muligvis opfattes som en økologisk standform af den anadrome flodlampret (Lampetra fluviatilis), mens snæbel (Coregonus oxyrinchus) muligvis er en form af helt (Coregonus lavaretus eller Coregonus maraena). Hertil kommer, at visse fagfolk anerkender to arter af helt (Coregonus maraena og Coregonus nilssoni) og to arter af trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus og Gasterosteus gymnurus), hvor danske fiskeforskere traditionelt har regnet med én af hver.

De 35 oprindelige arter er fordelt på 11 familier, hvoraf 5 familier er repræsenteret med én enkelt art – eksempelvis gedde (Esox lucius) og knude (Lota lota). De største familier er karpefamilien (Cyprinidae) med 12 oprindelige danske arter og laksefamilien (Salmonidae) med 6 oprindelige danske arter. Traditionelt medregnes ål (Anguilla anguilla) til de danske ferskvandsfisk, selvom den efter vores egen definition er en saltvandsfisk. Da ophold i ferskvand imidlertid dels er meget langt (op til 15 år) og dels er en integreret del af åls livscyklus bl.a. som opvækstområde, er den blevet rødlistevurderet samtidig med de egentlige danske ferskvandsfisk.

Foruden de ovennævnte 36 arter optræder der andre arter af ferskvandsfisk i de danske farvande. Flere af disse er naturlige gæster, der i Danmark overvejende er truffet i havet. Det gælder fx stører, almindelig stør (Acipenser sturio) og vestatlantisk stør (Acipenser oxyrinchus), majsild (Alosa alosa) og stavsild (Alosa fallax). Hertil kommer en stor gruppe af fremmede arter, der er udsat eller undsluppet fra opdræt og lignende. I 2009 optrådte 9 fremmede arter af ferskvandsfisk som ynglefisk i Danmark, og et endnu større antal ferskvandsfisk, der ikke yngler her.

Antallet af naturlige danske ferskvandsfisk er ganske lavt sammenlignet med landene omkring os og især mod syd. Det hænger sammen med, at størstedelen af Danmark var dækket af is indtil for 16-17.000 år siden under sidste istid.

En række af de danske ferskvandsfisk – både dem, der bliver vurderet som et resultat af projektet Atlas over danske ferskvandsfisk, og dem, der bliver vurderet på et senere tidspunkt i forbindelse med projektet Atlas over danske saltvandsfisk – er optaget på Habitatdirektivets bilag. Det drejer sig om bæklampret (bilag 2), flodlampret (bilag 2 og 4), havlampret (bilag 2), almindelig stør (bilag 2 og 4), majsild (bilag 2 og 5), stavsild (bilag 2 og 5), laks (2 og 5), pigsmerling (bilag 2), dyndsmerling (bilag 2) og hvidfinnet ferskvandsulk (bilag 2). Endelig er også snæbel optaget på bilag 2 som såkaldt prioriteret art, dvs. en art, der kræver særlig beskyttelse.

Af Henrik Carl 1), Søren Berg 2), Peter Rask Møller 1), Gorm H. Rasmussen 2) og Jørgen G. Nielsen 1)
National status:Det er første gang rødlisten for ferskvandsfisk er lavet på grundlag af de internationalt (IUCN) vedtagne kriterier for hvor truet en given art er. Det har for mange arters vedkommende kun kunnet lade sig gøre, fordi vurderingen er baseret på konkret viden om den aktuelle og historiske udbredelse. Det er blevet muligt i kraft af projektet ”Atlas over danske ferskvandsfisk”, der med Zoologisk Museum under Statens Naturhistoriske Museum og DTU Aqua som hoveddrivkraft i perioden 2006-2009 har kortlagt udbredelsen af alle fisk i danske ferskvande. Der sker på nuværende tidspunkt ingen systematisk overvågning af de sjældne ferskvandsfisk i Danmark, så atlasprojektet har udfyldt et tomrum og bidraget med en helt nødvendig viden om de danske ferskvandsfisk – de sjældne såvel som de almindelige. Atlas over danske ferskvandsfisk bygger på data fra mange kilder, fx de tidligere Amters miljøovervågning, DTU Aquas elfiskeri, Zoologisk Museums videnskabelige samling, litteraturoplysninger, feltarbejde udført af projektets ansatte og indberetninger fra privatpersoner. Kun en mindre del af oplysningerne om fiskebestandene er kvantitative, så i de fleste tilfælde kender man ikke noget til bestandsstørrelserne. Antallet af registreringer af den enkelte art siger dog så meget om artens antal, at atlasdatabasen giver et solidt grundlag for at bedømmelsen af næsten alle arter. Da der ikke tidligere er lavet lignende kortlægninger, er det dog i nogle tilfælde svært at bedømme mindre ændringer i bestandsstørrelserne. De kvantitative oplysninger, der også ligger til grund for vores viden om fiskebestandene, er for det mest beregnet på grundlag af dobbeltbefiskninger (overvejende elektrofiskeri i vandløb) og standardiseret garnfiskeri (beregning af CPUE (catch per unit effort) overvejende i søer). Kun i få tilfælde bygger bestandsestimaterne på fangst-genfangst eller direkte optælling (fx i forbindelse med tømning af mindre søer).

Rødlistevurderingen er foretaget for alle oprindeligt ynglende, danske ferskvandsfisk inklusiv ål med undtagelse af to arter: europæisk malle (Silurus glanis) og sandart (Sander lucioperca). Europæisk malle er en oprindelig dansk art kendt fra kvartærzoologiske fund. Den sidste oprindelige bestand af europæisk malle er forsvundet (sandsynligvis så sent som omkring 1800), men arten har siden været truffet som naturlig gæst i de danske farvande (både i åer og i havet). Der er konstateret reintroducerede (uautoriseret) individer, der har ynglet i 2007. Sandart er ligeledes en oprindelig dansk art, kendt fra kvartærzoologiske fund. Den sidste oprindelige bestand (Haderslev Dam og - Fjord) er muligvis forsvundet i perioden mellem 1928 og 1966, hvor der ikke kendes fangster, men en udsætning af sandart i 1966, der resulterede i en ynglebestand, har gjort det umuligt at vide med sikkerhed. Arten har gennem tiderne desuden kunne træffes som naturlig gæst i de danske farvande (både i åer og i havet). Den er udsat på mindst 100 lokaliteter. Det er derfor ikke muligt at foretage en rødlistevurdering for europæisk malle (Silurus glanis) og sandart (Sander lucioperca), før en naturlig genindvandret bestand begynder at yngle, eller der findes bevis for, at bestanden af sandart i Haderslev Dam og - Fjord stadig huser oprindelige individer.

Rødlistevurderingen er således foretaget for 33 arter. Af disse optræder 9 arter svarende til 27 % på rødlistens fire trusselskategorier. En enkelt art, den hvidfinnede ferskvandsulk (Cottus gobio), betragtes som forsvundet, RE, fra Danmark, mens to arter dyndsmerling (Misgurnus fossilis) og ål (Anguilla anguilla) er kritisk truede, CR, og seks arter er sårbare, VU. Hertil kommer flodlampret (Lampetra fluviatilis), der pga. manglende viden kategoriseres i utilstrækkelige data, DD.

Ændringer i forhold til Rødliste 1997
I forhold til 1997-rødlisten er fire arter taget ud af vurderingen. Det skyldes, at de i Danmark har deres hovedudbredelse i saltvand og derfor bliver rødlistevurderet sammen med saltvandsfiskene i forbindelse med det kommende projekt ”Atlas over danske saltvandsfisk”. De fire arter er: 1. Almindelig stør (Acipenser sturio) er tidligere blevet opfattet som uddød som ynglefisk i Danmark. Der findes imidlertid ikke nogen dokumentation af, at den tidligere har ynglet i Danmark. Langt hovedparten af fangsterne fra Danmark stammer fra saltvand. Desuden har det vist sig, at det i virkeligheden har drejet sig om to meget ens arter – foruden ovennævnte også om vestatlantisk stør (Acipenser oxyrinchus). 2. Majsild (Alosa alosa), har sandsynligvis aldrig ynglet i dansk ferskvand og er muligvis aldrig fanget i ferskvand herhjemme. De få kendte fangster fra Danmark stammer fra saltvand. 3. Stavsild (Alosa fallax) har sandsynligvis aldrig ynglet i dansk ferskvand. Antallet af fund i de ferske vande (i dette tilfælde åerne) gennem årene er forsvindende lille, mens den er forholdsvis almindelig i havet omkring Danmark, da den yngler i flere nærliggende lande. 4. Tyklæbet multe (Chelon labrosus), yngler ikke i dansk ferskvand, og den er kun registreret her få gange. Den er imidlertid blevet meget almindelig i havet omkring Danmark, hvor den også yngler.

To nye arter er optaget på rødlisten. Det drejer sig om havlampret (Petromyzon marinus) og flodlampret (Lampetra fluviatilis), der begge er medtaget i Gulliste 1997. Mens det er forholdsvis velundersøgt, at havlampret er sjælden, er flodlamprets status mere uklar. Der er ingen tvivl om, at den er sjælden i nogle landsdele og mest almindelig i de vestjyske åer, men de aktuelle bestandsstørrelser er aldrig undersøgt og derfor dårligt kendt.

Flere arter har ændret kategori som følge af bedre kendskab til udbredelsen samt ændringer i udbredelse og tæthed. Regnløje (Leucaspius delineatus), som tidligere blev kategoriseret som sjælden, har vist sig at være overset. I forbindelse med ”Atlas over danske ferskvandsfisk” er den således fundet på mere end 200 nye lokaliteter overalt i Danmark, flest i den østlige del af landet. Den er derfor taget af rødlisten. Ørred (Salmo trutta), der på listen ikke længere behandles separat i de tre økotyper, er også blevet taget af rødlisten. Det skyldes, at arbejdet med at genskabe bestandene via udsætning og naturgenopretning har båret frugt i en sådan grad, at den ikke længere opfylder kriterierne for trusselskategorierne.

Langt de fleste ændringer i kategoriseringen skyldes dog, at der er sket en tilpasning til IUCN’s globale rødlistningskriterier. Dermed er fokus i langt højere grad lagt på ændringer i fiskenes antal og udbredelse end på hvorvidt arterne er sjældne eller ej. Rødlisten beskæftiger sig desuden ikke længere med historiske bestandsnedgange, men i langt højere grad med de nutidige. Det kan dog diskuteres, hvorvidt en bestandsnedgang, der er sket for mere end 3 generationer (eller 10 år alt efter hvad der er længst) siden ikke længere er relevant, hvis nedgangen har været permanent. De arter, der er taget af rødlisten som følge af de nye kriterier, er pigsmerling (Cobitis taenia) og finnestribet ferskvandsulk (Cottus poecilopus). Elritse (Phoxinus phoxinus) og bæklampret, som er medtaget på gulliste 1997, har heller ikke kunnet opfylde kriterierne for de nugældende trusselskategorier.

Af Henrik Carl 1), Søren Berg 2), Peter Rask Møller 1), Gorm H. Rasmussen 2) og Jørgen G. Nielsen 1)
International status:
K nsmodne individer:
Bestandsudvikling:
Levested og negativ p virkning:Koderne, der er anvendt under beskrivelse af levesteder, er i alfabetisk rækkefølge, og koderne, der beskriver de negative påvirkninger, er i numerisk rækkefølge.
Arealberegning:For de arter, hvor forekomstarealet er beregnet, er det sket på baggrund af 10x10 km kvadrater i UTM-systemet. Kvadraterne er lavet ud fra oplysningerne i databasen ”Atlas over danske ferskvandsfisk”.
Totaludbredelse:Beskrivelsen af totaludbredelsen bygger med få undtagelser på Kottelat & Freyhof (2007).
Litteraturliste:Atlas over danske ferskvandsfisk, november 2009. Database på Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Databasen er pt. ikke offentlig tilgængelig.

Kottelat, M. & Freyhof, J. 2007. Handbook of European Freshwater Fishes. - Kottelat, Cornol, Switzerland and Freyhof, Berlin, Germany.

Nærværende indledning er forfattet af: Henrik Carl 1), Søren Berg 2), Peter Rask Møller 1), Gorm H. Rasmussen 2) og Jørgen G. Nielsen 1) 2010.
1) Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø.
2) DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri. Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg