DMU - B-FDC - Den danske R dliste - Sværmere og spindere

Generel information om gruppen Sværmere og spindere

Stamdata
Artsgruppe:	Sværmere og spindere (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:	Overfamilien Lasiocampoidea med Lasiocampidae; overfamilien Bombycoidea med Endromidae, Saturniidae, Lemoniidae, Sphingidae samt overfamilien Noctuoidea med Lymantriidae og Arctiidae.
Vurderet af:	Per Stadel Nielsen
Bem rkninger til nomenklatur:	Begrebet "spindere" har traditionelt omfattet flere taxonomisk set vidt forskellige familier af sommerfugle, tilmed meget primitive familier. Her omfatter betegnelsen "spindere og sværmere" 84 arter i følgende overfamilier og familier: Overfamilien Lasiocampoidea med Lasiocampidae, overfamilien Bombycoidea med Endromidae, Saturniidae, Lemoniidae, Sphingidae samt overfamilien Noctuoidea med Lymantriidae og Arctiidae. Tidligere har familierne Lymantriidae og Arctiidae været selvstændige overfamilier, men er iflg Karsholt & Razowski (1996) placeret i overfamilien Noctuoidea. Arternes latinske navne følger Karsholt & Nielsen (1998), de danske navne som anført i Nielsen (2000).
Omfang af r dlistningen:	Listen omfatter 84 arter opregnet som danske i Karsholt & Nielsen (1998), samt senere nyfundne arter. Indslæbte arter er ikke behandlet. Vurderingerne er foretaget hovedsagelig på basis af data fra de entomologiske foreningers årlige fundlister, databasen bugbase.dk (Lepidopterologisk Forening), registreringer i automatiske lysfælder samt oplysninger i Kaaber (1982) og Hoffmeyer (1960).
National status:	Kendskabet til spindere og sværmere må betegnes som meget godt i forhold til andre grupper af insekter. Arterne har været indsamlet og eftersøgt af entomologer i langt over 100 år. Indtil kviksølvdamplampens fremkomst i 1950''erne blev mange af arterne fundet som larver eller som dagflyvende sommerfugle, hvilket er muligt på grund af en del arters relativt åbenlyse levevis. En del af arterne tiltrækkes tilmed ikke eller kun sjældent til lys om natten, hvilket har medført, at de kun kan overvåges ved en målrettet eftersøgning, hvilket i dag kun sker i ringe omfang. For hver art er angivet, hvilke af de 11 faunistiske distrikter arten er kendt fra (Karsholt & Nielsen 1998). Distrikterne omfatter SJ: Sønderjylland, EJ: Østjylland, WJ: Vestjylland, NWJ: Nordvestjylland, NEJ: Nordøstjylland, F: Fyn , LFM: Lolland, Falster og Møn, SZ: Sydsjælland, NWZ: Nordvestsjælland, NEZ: Nordøstsjælland og B: Bornholm. Distrikter anført med små bogstaver angiver fund kun før 1960, medens angivelser med versaler angiver fund fra 1960 eller senere eller i begge perioder. Angivelserne indbefatter tilfældigt strejfende individer og er altså ikke nødvendigvis en indikation på faste populationer. Der er de senere år fundet flere arter nye for den danske fauna, men kun en art, Proserpinus proserpina, har etableret populationer, og de øvrige anses indtil videre for tilfældige tilflyvere. Dog forekommer enkelte arter så tæt på, at de kunne tænkes at etablere sig i Danmark. En enkelt art, der blev betragtet som uddød i rødliste 1997, er genfundet i et par små populationer, og der er ikke andre arter, som kan betegnes som forsvundne. Enkelte arter er gået markant tilbage i udbredelse og forekomst, og de kan i nær fremtid antagelig forsvinde. Ved vurderingen af arternes rødlistestatus er primært benyttet kriterierne A2, B1 og B2 og kun undtagelsesvis D2. Der findes ingen oplysninger om bestandsstørrelser for spindere og sværmere. Flere af arterne forekommer i Danmark kun som mere eller mindre regelmæssige tilflyvere, som i gunstige år kan yngle midlertidigt. For hver art er levestedet beskrevet, og for arter henført til en truselskategori, er sandsynlige og potentielle negative påvirkninger anført.
International status:	Aftensværmeren Proserpinus proserpina og bjørnespinderen (Euplagia quadripunctaria) er optaget hhv. på Habitatdirektivets bilag IV og II. Observationer af Proserpinus proserpina dokumenterer at arten har etableret ynglebestande på Lolland og Falster. Euplagia quadripunctaria er kun fundet i ét eksemplar i Danmark.
K nsmodne individer:
Bestandsudvikling:
Levested og negativ p virkning:	Næsten alle de her behandlede spindere og sværmere stiller specielle krav til deres levested, og der er derfor kun få, hvis overhovedet nogen, generalister. De mest udbredte arter lever på lysåbne habitater som overdrev, og de tåler en relativt højtvoksende urtevegetation, hvorfor de kan leve på brakmarker og i grøftekanter. Flere arter af aftensværmere (Sphingidae) lever på almindelig træarter, og de kan i kraft af deres gode flyveevner komme vidt omkring. Hele gruppen af lavspindere indenfor familien bjørnespindere (Arctiidae) lever af lav og evt. alger og mos på forskellige substrater. De er derfor stærkt af hængige af vejrforholdene, idet langvarige tørkeperioder medfører, at lav tørrer ud og bliver uspiseligt for larverne. Populationerne er i sådanne år meget fåtalllige. Årsagerne til arternes tilbagegang er ofte vanskelig at forklare, men sandsynligvis skyldes det bl.a. ændringer i klimaet og en samtidig ændring i levestedernes kvalitet. Arter tilknyttet åbne heder og moser kræver ofte varmeudstråling fra en næsten nøgen jordoverflade, og når vegetationen på heder og i moser ændrer sammensætning til et tættere græsdække, ændres de mikroklimatiske forhold til ugunst for de varmekrævende arter. Den intensive udnyttelse i skov- og landbrugsdrift med dræning og beplantning samt luftbåren næringstilførsel, har også tidligere medført tilbagegang for en del arter. De senere år er der dog sket meget for at genoprette tidligere overdrev og skovenge, men virkningen af disse nye tiltag er endnu ikke set, og i de tilfælde, hvor arterne for længst er uddøde i området, vil disse i bedste fald kun efter meget lang tid genindvandre. Braklægningen af landbrugsarealer på mager jordbund har bevirket en fremgang for arter knyttet til overdrev, men efter den omfattende opdyrkning af brakmarker i 2008, må disse arter forventes at gå tilbage i forekomst. Nogle få arter har i dag så få og så isolerede forekomster, at genetisk isolation (fragmentering) må anses for at være problem for arterne. For alle arter undtagen arter kategoriseret i vurdering ikke mulig NA, eller ikke bedømt, NA, er der anført levesteder i henhold til definitionerne anført i manualen for rødlistningsbedømmelse. Rækkefølgen er decimalnumerisk. For arter tildelt en rødlistekategori er der anført trusler i henhold til manualens definitioner og er ikke prioriteret, men angives i decimalnumerisk rækkefølge.
Arealberegning:	For arter tildelt en trusselskategori, er der så vidt muligt beregnet et udbredelses- og forekomstareal. Til beregning af udbredelsesarealet er Det Levende Danmarkskort, Kort- og Matrikelstyrelsen, benyttet. Forekomstarealet er generelt beregnet som arealet af UTM kvadrater, hvori arten bedømmes at have eller have haft faste populationer. Imidlertid er det reelle forekomstareal oftest betydeligt mindre, i grelle tilfælde er dette anført. Som basis for arealberegningerne er angivelserne i Kaaber (1982) anvendt som udgangspunkt, men justeret med aktuel data (pr. januar 2010) fra Lepidopterologisk Forenings databaser og årlige fundlister. Konklusioner om ændringer i udbredelse og forekomst baserer sig således som hovedregel på en sammenligning af data fra 1950-1980 og 1998-2009.
Totaludbredelse:
Litteraturliste:	Baungaard, B. 2005: Ny dansk storsommerfugl - Proserpinus proserpina Pall. - Lepidoptera 8: 326-329. Bech, K., Lyngsøe, J. & Nielsen, P.S. 2006: Fund af storsommerfugle nye for den danske fauna. - Lepidoptera 8: 39-83. Bech, K., Szyska, P., Christensen, E., Fibiger, M., Helsing, F., Jensen, L., Knudsen, K. & Møller, H.E. 2008: Fund af storsommerfugle i Danmark 2007. - Tillæg til Lepidoptera bind 9 nr.5. København 2008. Bech, K., Szyska, P., Christensen, E., Fibiger, M., Helsing, F., Jensen, L., Knudsen, K. & Møller, H.E. 2008: Fund af storsommerfugle i Danmark 2007. - Tillæg til Lepidoptera bind 9 nr.5. København 2008. Fibiger, M. & Svendsen, P. 1981: Danske natsommerfugle. Ændringer i den danske natsommerfuglefauna i perioden 1966-1980. - Dansk faunistisk bibliotek, bind 1. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg. www.fugleognatur.dk (januar 2010) Hansen, L. & Fibiger, M. 2005: Bjørnespinderen Euplagia quadripunctaria (Poda, 1761) fundet i Danmark. - Entomologiske meddelelser 73, 135-138. Gärdenfors, U., Aagaard, K., & Biström, O. 2002: Hundraelva nordiska evertebrater. - Nordiska Ministerådet och Artdatabanken. Hoffmeyer, S. 1960: De danske spindere, 2. udgave. - Universitetsforlaget, Aarhus. Hyden, N., Jilg, K. & Östman, T. 2006: Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Fjärilar: Ädelspinnare -tofspinnare. - ArtDatabanken, SLU, Uppsala. Kaaber, S. 1982: De danske sværmere og spindere - Geografisk udbredelse og fluktuationer 1850-1980. - Dansk faunistisk bibliotek bind 3. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg. Karsholt, O. & Razowski, J. 1996: The Lepidoptera of Europe A Distributional checklist. Apollo Books, Stenstrup. Karsholt, O. & Nielsen, P.S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle. - Entomologisk forening & Lepidopterologisk Forening, København. www.lepidoptera.dk/bugbase: Database over fund af danske sommerfugle. Lepidopterologisk Forening (opdateret til feb. 2010). Nielsen, P.S. 2000: Faktaliste over de danske storsommerfugle. - Lepidoptera, særnummer 7, Lepidopterologisk forening, København. Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden fra 1987 - 1996. - Tillæg til Lepidoptera, København,1998. Torp, R.: Ny dansk spinder: Hyphantria cunea Drury f. textor Harr. - Lepidoptera 5: 83-86. Szyska, P., Madsen, A., Bech, K., Christensen, E., Fibiger, M., Helsing, F., Jensen, L., Knudsen, K. & Møller, H.E. 2006: Fund af storsommerfugle i Danmark 2005. - Tillæg til Lepidoptera bind 9 nr.1. København 2006.