Generel information om gruppen Humlebier



Stamdata
Artsgruppe:Humlebier (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Hymenoptera: Apidae: Bombus Latreille, 1802
Vurderet af: Henning Bang Madsen
Bemærkninger til nomenklatur: Nomenklaturen følger Nilsson (2003).

Snyltehumlerne er tidligere henført til egen slægt – Psithyrus Lepeletier, 1832 – men er i dag placeret som underslægt til Bombus Latreille, 1802. Snyltehumlerne anlægger ikke selv bo og producerer ikke arbejdere, men overtager bo af de egentlige (ægte) humlebier.

I tilfælde af navneændring i forhold til nyere dansk litteratur (efter 1969) angives synonymer.

Humlebierne optræder inden for de enkelte arter ofte i flere farvevariationer, herunder mørkfarvning (melanisme). Hvor disse er geografisk afgrænsede, angives dette.

De egentlige humlebier (ekskl. snyltehumlerne) grupperes ofte i såkaldte langtungede og korttungede arter. Arter med lang tunge er tilpasset bestøvning af blomster med lange kronrør. Arterne omtales ofte som tidligt eller sent forekommende. Hos de tidligt forekommende arter kommer de overvintrede dronninger frem i det tidlige forår i marts-april, mens dronninger hos de sene arter først er fremme omkring maj måned.

Danske navne følger tidligere anvendte navne: Agerhumle, Enghumle, Havehumle, Hushumle, Kløverhumle, Moshumle, Skovhumle og Stenhumle. Nye danske navne er tilføjet ud fra nabolandenes brug af trivialnavne.
Omfang af rødlistningen:Fra Danmark er kendt 21 arter af de egentlige humlebier og 8 arter snyltehumler. Alle arter er blevet rødlistevurderet.

Med nyere undersøgelser af Bertsch et al. (2004, 2005) kan det såkaldte terrestris-lucorum kompleks nu med sikkerhed opsplittes i fire arter: B. terrestris, B. lucorum, B. cryptarum og B. magnus, der alle forekommer i Danmark.

Rødlistevurderingen er foretaget på baggrund af museumsdata fra Zoologisk Museum i København og Naturhistorisk Museum i Århus samt data fra private samlinger. Nyere data er baseret på private samlinger, indsamlet i perioden 1997-2007, samt nyere arbejder over humlebier (Alders 1999, Calabuig 2000, Mortensen 2001, Schmidt 2004).
National status:Her angives i kort form artens levevis og foretrukne biotoptype samt dens udbredelse og sjældenhed i Danmark.

Danmark er for insekters vedkommende inddelt i 11 faunistiske distrikter: Sønderjylland (SJ), Østjylland inkl. Anholt (EJ), Vestjylland (WJ), Nordvestjylland (NWJ), Nordøstjylland inkl. Læsø (NEJ), Fyn og omliggende øer (F), Lolland, Falster og Møn (LFM), Sydsjælland (SZ), Nordvestsjælland inkl. Hesselø (NWZ), Nordøstsjælland (NEZ) og Bornholm (B). Hvor der i forbindelse med en arts forekomst er anført en specifik lokalitet, er den relevante distriktsforkortelse anført. Distrikternes afgrænsninger fremgår af Enghoff & Nielsen (1977).

Se tillige under ”Arealberegning” og ”Bestandsudvikling” nedenfor.
International status:
Kønsmodne individer:
Bestandsudvikling:En egentlig systematisk overvågning af de danske humlebier har fundet sted i Vest- og Sønderjylland (Schmidt 2004), men pga. humlebiernes markante fremtoning indsamles de ofte. Tidligere er foretaget grundige undersøgelse i forbindelse med deres vigtige rolle som bestøver af afgrøder, især rødkløver (Trifolium pratense) (Lindhard 1911, Pedersen 1945, Skovgaard 1936, Stapel 1933).

Siden begyndelsen af 1990erne er importeret humlebikolonier (især B. terrestris) som bestøver af især tomatkulturer. Det er muligt, at disse har spredt sig og krydset med de danske bestande (Jennertsen & Olesen 1991).

Et billede af bestandsudviklingen kan til dels også dannes ud fra faunistiske oplysninger i tidligere arbejder over Danmarks humlebifauna (Drewsen & Schiødte 1838, Hammer & Holm 1970, Jørgensen 1916-18, 1921, Kristensen 1906).

Se tillige under ”Levested og negativ påvirkning” nedenfor.
Levested og negativ påvirkning:Ændringer i landbrugets valg af afgrøder og dyrkningsformer samt stigende urbanisering har siden ca. 1950erne betydet en kraftig og kontinuert tilbagegang af især de sene langtungede arter. Tidlige og korttungede arter synes at klare sig bedre. Denne tilbagegang i Danmark er tidligere kort behandlet i en række artikler (Hammer 1950, Madsen 2000, Schmidt 2004, Schousboe 1991). Samme billede af en tilbagegang ses for hele Europa (Hagen 1994, Holmström 2002, Kosior et al. 2007, Rasmont et al. 2004, Smissen 2001, Williams 1982).

Honningbien (Apis mellifera) formodes at konkurrere om føderessourcer. Der er omkring 170.000 honningbifamilier i Danmark (Hansen et al. 2006) med op mod 100.000 individer i hver familie. Honningbier har næsten samme tungelængde som de korttungede humlebiarter, hvorfor konkurrencen i givet fald er om blomster med korte kronrør. Da honningbier ved opstillede bistader lokalt optræder i stort antal, formodes det, at de især hér kan påvirke den naturligt forekommende bifauna negativt. Der foreligger imidlertid ikke videnskabelig dokumentation herfor.

Levesteder og negative påvirkninger er for de rødlistede arter angivet i alfabetisk/numerisk rækkefølge og udtrykker således ikke nogen prioritering.
Arealberegning:Som grundlag for beregningen af de enkelte arters recente udbredelsesareal og forekomstareal er benyttet fund fra og med 1975.

Udbredelsesareal er beregnet ved hjælp af "Det levende Danmarkskort" på CD (Kort & Matrikelstyrelsen 2002). Arealet er målt som en firkant eller polygon rundt om artens udbredelsesområde, som inkluderer vandarealer, bortset fra vandarealet mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

Forekomstareal er som hovedregel beregnet ved at lade et fund svare til et UTM-kvadrat på 10 x 10 km. Dette princip er dog fraveget i tilfælde, hvor en arts forekomstareal med sikkerhed formodes at være væsentligt mindre.
Totaludbredelse:Oversigtskort over arternes totaludbredelse kan ses på hjemmesiden ”Bumble Bees” fra Natural History Museum, London:
http://www.nhm.ac.uk/research-curation/projects/bombus/
Litteraturliste:Alders, B. S. 1999: Bumblebee ecology and conservation management in a small isolated forest. – Specialerapport,
Afdeling for genetik og økologi, Biologisk institut, Århus Universitet, Danmark. 62 pp.

Bertsch, A., Schweer, H. & Titze, A. 2004: Discrimination of the bumblebee species Bombus lucorum, B. cryptarum and B. magnus by morphological characters and male labial gland secretions. – Beirtäge zur Entomologie 54: 365-386.

Bertsch, A., Schweer, H., Titze, A. & Tanaka, H. 2005: Male labial gland secretions and mitochondrial DNA markers support species status of Bombus cryptarum and B. magnus (Hymenoptera, Apidae). – Insectes Sociaux 52: 45-54.

Calabuig, I. 2000: Solitary Bees and Bumblebees in a Danish Agricultural Landscape. – Ph.D. Thesis, University of Copenhagen, Department of Population Ecology. 120 pp.

Drewsen, C. & Schiødte, J. 1838: Fortegnelse over de danske Arter af Slægterne Bombus og Psithyrus – Naturhistorisk Tidsskrift 2 (2): 105-126.

Enghoff, H. & Nielsen, E. S. 1977: Et nyt grundkort til brug for faunistiske undersøgelser i Danmark, baseret på UTM-koordinatsystemet. – Entomologiske Meddelelser 45 (2): 65-74.

Hagen, E. von 1994: Hummeln - bestimmen, ansiedeln, vermehren, schützen. – Naturbuch Verlag, Augsburg. 320 pp.

Hammer, O. 1950: Biernes Bestøvningsarbejde og Frøudbyttes Størrelse. – Tidsskrift for Frøavl 1950: 1-23.

Hammer, K. & Holm, S. N. 1970: Danske humlebier og snyltehumler. – Natur og Museum 14 (2-3): 1-24.

Hansen, L. M., Kryger, P., Boelt, B., Holst, N., Enkegaard, A., Spliid, N. H., Nielsen, S. L., Graglia, E., Jespersen, J. B. & Larsen, K. B. 2006. Vidensyntese om honningbier. DJF rapport – Markbrug nr. 120. 67 pp.

Holmström, G. 2002: Skånska humlor. – FaZett 15 (2): 24-33.

Holmström, G. 2007. Humlor - alla Sveriges arter. – Östlings Bokförlag Symposion, Stockholm/Stehag. 159 pp.

Jennertsen, O. & Olesen, J. M. 1991: Humlebier - fremtidens tomatproducenter. – Haven 91 (6/7): 328-331.

Jørgensen, L. 1916-18: Danske Bier. – Flora og Fauna 18: 78-90, 129-144, 19: 94-96, 20: 117-123.

Jørgensen, L. 1921: Bier. – Danmarks Fauna 25: 1-265.

Kort & Matrikelstyrelsen 2002: Det levende Danmarkskort 2002 (cd-rom til PC).

Kosior, A., Celary, W., Olejniczak, P., Fijal, J., Krol, W., Solarz, W. & Plonka, P. 2007: The decline of the bumble bees and cuckoo bees (Hymenoptera: Apidae: Bombini) of Western and Central Europe. – Oryx 41 (1): 79-88.

Kristensen, K. 1906: Humlebierne (Bombus). – Flora og Fauna 8: 34-61.

Lindhard, E. 1911: Om Rødkløverens Bestøvning og de Humlebiarter, som herved er virksomme. – Tidsskrift for Planteavl 18: 719-737.

Løken, A. 1973: Studies on Scandinavian Bumble Bees (Hymenoptera, Apidae). – Nors. ent. Tidskr., 20: 1-218.

Løken, A. 1984: Scandinavian species of the genus Psithyrus Lepeletier (Hymenoptera, Apidae). – Ent. scand. Suppl. 23: 1-45.

Madsen, H. B. 2000: En ny dansk hvepsebi Nomada fucata Panzer, 1798 og andre sjældne bier fundet på Røsnæs - samt en præliminær status over den danske bifauna (Hymenoptera, Apoidea) – Entomologiske Meddelelser 68 (3): 111-114.

Mortensen, R. 2001: Bumblebees in relation to Danish farmland. – M. Sc. Thesis, Department of Population Ecology, University of Copenhagen. 102 pp.

Nilsson, L. A. 2003: Prerevisional checklist and synonymy of the bees of Sweden (Hymenoptera: Apoidea). – ArtDatabanken, SLU. 111 pp.

Pedersen, A. 1945: Rødkløverens blomstring og bestøvning. – Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles årsskrift 1945: 59-141.

Rasmont, P., Pauly, A., Terzo, M., Patiny, S., Michez, D., Iserbyt, S., Barbier, Y. & Haubruge, E. 2004: The survey of wild bees (Hymenoptera, Apoidea) in Belgium and France. – In Potts S. G., European Pollinator Initiative, en préparation, éd. FAO. 18pp.

Schmidt, H. T. 2004: Humlebier i Vestjylland (Hymenoptera, Apoidea) – Entomologiske Meddelelser 71: 77-83.

Schousboe, C. 1991: Stakkels humlebier. – Tidsskrift for biavl 125 (9): 300-302.

Skovgaard, O. S. 1936: Rødkløverens bestøvning, Humlebier og Humleboer. – D. Kgl. danske Vidensk. Selsk . Skrifter, Naturvid. og math. Afd., 9. Række, VI. 6: 1-140.

Smissen, J. van der 2001. Die Wildbienen und Wespen Schleswig-Holsteins - Rote Liste. Band I-III. – Landesamt für Natur und Umwelt des Landes Schleswig-Holstein, Flintbek. 138 pp.

Stapel, C. 1933: Undersøgelser over Humlebier (Bombus Latr.), deres Udbredelse, Trækplanter og Betydning for Bestøvningen af Rødkløver (Trifolium pratense L.). – Tidsskrift for Planteavl 39: 193-294.

Williams, P. H. 1982: The distribution and decline of British bumble bees (Bombus Latr.) – Journal of Apicultural Research 21 (4): 236-245.