Generel information om gruppen Ugler


Stamdata
Artsgruppe:Ugler (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Noctuidae
Vurderet af: Flemming Helsing
Bem rkninger til nomenklatur: Under populærbetegnelsen ugler behandles her 5 familier: Notodontidae, Noctuidae, Pantheidae, Lymantriidae, Nolidae og Arctiidae, alle under overfamilien Noctuoidea.

Familierne Noctuidae, Pantheidae og Nolidae har traditionelt været betegnet ugler. Notodontidae og Lymantriidae har traditionelt været betegnet spindere, sammen med flere andre familier. I den nyeste systematik er Notodontidae, Lymantriidae og Arctiidae blevet placeret i overfamilien Noctuoidea, hvorfor de her behandles sammen med den traditionelle gruppe af ugler.

Arternes internationale navngivning følger Karsholt & Nielsen (1998).
Omfang af r dlistningen:Listen omfatter arter, som yngler eller har ynglet i Danmark, samt strejfende arter og regelmæssigt gæstende arter. Den omfatter ikke tilfældigt indslæbte arter.

I 2006 er de første 202 arter i overfamilien (Noctuoidea) rødlistevurderet – disse omfatter samtlige Notodontidae samt systemets begyndelse af Noctuidae.

I 2008 og 2009 er resten af overfamilien (Noctuoidea) rødlistevurderet, på nær Arctiidae og Lymantriidae der behandles under Sværmere og Spindere. Disse omfatter 255 arter, nemlig resten af Noctuidae, samt Pantheidae og Nolidae.

I alt er der rødlistevurderet 457 arter.
National status:Indtil 2008 er der registreret 457 arter ugler (Noctuoidea) i Danmark.

Uglerne har været indsamlet i Danmark siden sidste halvdel af 1800-tallet. Kendskabet til uglerne er relativ godt i forhold til andre insektgrupper.

Den samletekniske udvikling siden 1950''''erne, med udbredt brug af lyslokning med ultraviolet lys, har gjort det væsentlig lettere at finde mange arter. Lyslokning har derfor bidraget til at skaffe overblik over arternes udbredelse, ligesom den har resulteret i fund af adskillige nyindvandrede arter, samt hidtil oversete arter.

Samtidig med at nye arter er registreret i Danmark efter 1959, er andre arter forsvundet. Dette kan bl.a ses i sammenhæng med ændringerne af det danske landskab, fx som følge af intensiv drift i landbruget.

På grund af utilstrækkelige, kvantitative undersøgelser er især B kriterierne anvendt ved rødlistevurderingen af uglerne og i mindre grad A kriterierne. C, D og E kriterierne er ikke taget i anvendelse da brugbar data ikke foreligger.

Arter, som har ynglet i Danmark og som trods målrettet eftersøgning ikke er fundet på deres hidtidige yngleforekomster i de seneste 10 år, kategoriseres som forsvundet (RE). Undtaget er stærkt fluktuerende arter.

Der sker en fortsat indvandring af nye arter til Danmark især fra syd. Adskillige arter får formodentlig tilskud/genetisk udveksling fra nabolandene. For de fleste truede arter gælder, at de næppe får genetiske tilskud udefra. Dette skyldes muligvis, at hovedparten af disse arter også er sjældne i Danmarks nabolande. For truede- og næsten truede arter, der regelmæssigt får tilskud udefra, er der ved rødlistevurderingen, foretaget en nedkategorisering.

Der er for hver art i kort form givet en beskrivelse af hovedudbredelse og totaludbredelse, samt en karakteristik af habitaten og larvens værtsplanter. For ikke ynglende eller sporadisk ynglende beskrives desuden artens yngleforhold i Danmark.

Hovedudbredelsen angiver hvor i Danmark arten i særlig grad forekommer.

Totaludbredelsen viser, hvilke af de 11 faunistiske distrikter arten er kendt fra. Der skelnes mellem følgende faunistiske distrikter: Sønderjylland (SJ), Østjylland inkl. Anholt (EJ), Vestjylland (WJ), Nordvestjylland (NWJ), Nordøstjylland inkl. Læsø (NEJ), Fyn og omliggende øer (F), Lolland, Falster og Møn (LFM), Sydsjælland (SZ), Nordvestsjælland inkl. Hesselø (NWZ), Nordøstsjælland (NEZ) og Bornholm (B).

Ved angivelse af en arts danske totaludbredelse, skelnes mellem perioden før og efter 1960. Distriktsfund før 1960 angives med små bogstaver. Distriktsfund efter 1959 angives med versaler.

Hvor der i forbindelse med en arts forekomst er anført en specifik lokalitet, er det relevante distrikt anført.

Distrikternes afgrænsninger følger Karsholt og Nielsen (1998).
International status:Ingen arter af danske ugler er optaget på IUCNs verdensrødliste, heller ikke på Habitatdirektivets lister.
K nsmodne individer:
Bestandsudvikling:
Levested og negativ p virkning:Uglerne stiller meget forskelligartede krav til levesteder. Overfamilien rummer såvel generalister som arter med mere specialiseret krav til levestedet. Arter af ugler kan derfor findes overalt, både i byområder, i det dyrkede land og i mere naturlige biotoptyper. Arter placeret i en af de truede kategorier forekommer især i sjældnere og ofte truede naturtyper.

Tilgroning, overgræsning, eutrofiering og dræning er typiske negative påvirkninger mod arter knyttet til overdrev, heder, enge og moser.

Opdyrkning, gødskning, sprøjtning med pesticider samt tilplantning med juletræer eller anlæg af vildtremisser er typiske negative påvirkninger mod arter knyttet til hegn, bræmmer og småbiotoper i agerlandet.

I skovene udgør renafdrift (især i gamle skovområder) og dræning negative påvirkninger for mange arter. Herudover har træartsvalget betydning, idet ikke hjemmehørende træarter kun fungerer som værtsplante for en mindre andel af arterne.

For de fleste truede arter formodes fragmentering af levestederne desuden at udgøre en væsentlig negativ påvirkning.

For arter i kategorierne moderat truet, EN, næsten truet, NT, ikke truet, LC, og forsvundet, RE, angives de vigtigste levesteder i henhold til rødlistemanualens bilag 5. I mange tilfælde er rødlistemanualens foruddefinerede levestedskategorier meget overordnede.

Fx er det ikke muligt at angive specifikke biotopstyper for følgende biotoper: Udyrkede arealer, der er mere eller mindre tilgroet/ udyrkede arealer under tilgroning med vedplanter, brakmarker, tilgroede moser såsom pilekrat og birkemoser, tørre heder, fugtige heder, hedemoser, klitheder, mere eller mindre tilgroede heder (fx med eg, birk, asp), aspekrat på heder, stævningsskov, egekrat.

For samtlige hjemmehørende arter er imidlertid givet en kort karakteristik af artens habitat i rubrikken ”National status”.

Rækkefølgen i levesteder og negative påvirkninger angiver ikke en prioritering, men følger rækkefølgen i rødlistemanualen (bilag 6).
Arealberegning:Tallene for udbredelses- og forekomstareal er beregnet på grundlag af arternes faste forekomst og medtager således ikke formodet tilfældigt strejfende individer, desuden angiver tallene den formodede aktuelle udbredelse pr. 2005 indenfor de sidste 10 år – i modsætning til den samlede historiske udbredelse.

For arter tildelt en trusselskategori er udbredelsesarealet og/eller forekomstarealet beregnet ved hjælp af "Det levende Danmarkskort". Arealet er målt som en polygon rundt om artens udbredelsesareal, som inkluderer vandarealer, bortset fra vandarealet mellem Bornholm og det øvrige Danmark.

Forekomstarealet er beregnet ved at lade ét fund eller en forekomst svare til ét UTM-kvadrat på 10 x 10 km.

Hvor en arts reelle forekomstareal med sikkerhed vides at være væsentligt mindre, er dette anført under den pågældende art i afsnittet "Rødlistevurdering".
Totaludbredelse:Under totaludbredelse angives oftest arternes udbredelse i Vesteuropa for det meste efter Skou (1991). For de almindelige arters vedkommende angives ofte arternes udbredelse i nabolandene efter Hoffmeyer (1962).
Litteraturliste:Andersen, N. & Nielsen, F. 2004: Eucarta amethystina Hb. fundet i Danmark. – Lepidoptera bind VIII, nr. 7.

Falck, P. & Lynggård, B. 1996: Eupithecia pulchellata Stph. og Condica conducta Wlk. fundet i Danmark. – Lepidoptera bind VII, nr. 1.

Fibiger, M. Falck, P. 2003: Mythimna favicolor (Barret, 1896), genintroduceret som dansk art (Lepidoptera: Noctuidae, Hadeninae). - Entomologiske meddelelser, Entomologisk Forening, VOL 71; part 2, side 85-92.

Fibiger, M. & Svendsen, P. 1981: Danske natsommerfugle – Ændringer i den danske natsommerfuglefauna i perioden 1966-1980. - Dansk faunistisk bibliotek – bind 1. – Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg.

Gregersen, K., 1999: Schrankia taenialis Hb. fastboende i Danmark – Lepidoptera bind VII, nr. 7.

Hansen, V., 2009: Ny Dansk art: Lithophane leautieri. – Crataegi – Medlemsblad for Aarhus Entomologklub, nr. 1.

Hoffmeyer, S., 1960: De danske spindere – 2. udgave. – Universitetsforlaget, Aarhus.

Hoffmeyer, S., 1962: De danske ugler – 2. udgave. – Universitetsforlaget, Aarhus.

Jensen, L., 1991: Kort om Catocala conversa Esp. - Lepidoptera bind VI, nr. 1.

Karsholt, O. & Nielsen, P. S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle. Revised catalogue of the Lepidoptera of Denmark. – Entomologisk forening & Lepidopterologisk Forening, København.

Karsholt, O. & Razowski, J., 1996: The Lepidoptera of Europe – A Distributional Checklist. – Apollo Books, Stenstrup.

Knudsen, K. (red.) 1987-1998: Fund af storsommerfugle i Danmark. – Årligt tillæg til Lepidoptera.

Kaaber, S. 1982: De danske sværmere og spindere – Geografisk udbredelse og fluktuationer 1850-1980. - Dansk faunistisk bibliotek bind 3. Scandinavian Science Press LTD., Klampenborg.

Larsen, K. 1995: Oversigt over nye danske ”storsommerfuglearter” siden udgivelsen af ”Katalog over de danske Sommerfugle” i 1985. – Entomologiske Meddelser, 63: hefte 4.

Larsen, K., Lynggaard, B. & Martinsen, B. 2003: Eucarta virgo (Treitschke, 1835) ny for den danske fauna. (Lepidoptera, Noctuidae). – Entomologiske Meddelser, København, bind 71, hefte 1.

Larsen, K. & Martinsen, B. 2004: Eublemma ostrina (Hübner, 1808) ny for den danske fauna. (Lepidoptera, Noctuidae). – Entomologiske Meddelser, København, bind 72.

Madsen, A. (red.) 1999-2003: Fund af storsommerfugle i Danmark. – Årligt tillæg til Lepidoptera.

Nilsson, D. & Svendsen, P. & Fibiger, M. 2003: Efterårsuglen Atethmia centrago fundet i Danmark. – Lepidoptera bind VIII, nr. 5.

Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden fra 1987 – 1996. – Tillæg til Lepidoptera, Kbh. 1998.

Norgaard, I. & Nielsen, P.S. (ed.) 1988: Fund af storsommerfugle i Danmark 1961 – 1986. – Lepidopterologisk Forening, København.

Nielsen, P. S. 2000: Faktaliste over de danske storsommerfugle - "Den lille Grå". – Lepidoptera, særnummer 7, Kbh.

Nissen, T. 1991: Catocala conversa (Esper, 1787) fundet i Danmark. - Lepidoptera bind VI, nr. 1.

Pedersen, P. 1996: Autographa macrogamma Ev. Fanget i Danmark. – Lepidoptera bind VII, nr. 1.

Porter, J. 1997: The Colour Identification Guide to Caterpillars of the British Isles. - Penguin Group, Viking.

Poulsen, J. 2000: Catocala elocata Esp. ny for Danmark. – Lepidoptera bind VII, nr. 9.

Schnack, K. (red) 1985: Katalog over de danske Sommerfugle. - Entomologiske Meddelelser bind 52, hefte 2-3.

Skule, B. 2003: Hoplodrina ambigua D.& S. – om artens forekomst i Danmark. – Lepidoptera bind VIII, nr 9.

Skule, B. & Vilhelmsen, F. 1997: Thaumetopoea processionea L. – ny storsommerfugl i Danmark. – Lepidoptera bind 3:65-71.

Skou, P. 1991: Nordens Ugler - Danmarks dyreliv bind 5. Apollo Books, Stenstrup.

Szyska, P. (red.) 2004-2007: Fund af storsommerfugle i Danmark. – Årligt tillæg til Lepidoptera.

Vilhelmsen, F. & Vesterhede, E. 2006: Hypena obsitalis Hb. fundet ny for Danmark. - Lepidoptera bind IX, nr. 1.