Generel information om gruppen Trøfler



Stamdata
Artsgruppe:Trøfler (klik for artsoversigt)
Internationalt navn:Truffles
Vurderet af: Jacob Heilmann-Clausen
Bem rkninger til nomenklatur: Trøflerne udgør en udpræget parafyletisk formgruppe, der omfatter såvel sæksvampe som basidiesvampe med underjordiske, lukkede frugtlegemer.
Omfang af r dlistningen:Trøflerne omfatter mindst 40 arter i Danmark. Indtil videre er kun slægterne Balsamia og Rhizopogon (Rodtrøffel) behandlet.
National status:Trøflerne udgør en ret dårlig kendt svampegruppe i Danmark. Den underjordiske levevis gør det vanskeligt at studere gruppen, og kendskabet til mange arters økologi, udbredelse og hyppighed i Danmark er derfor begrænset.

Alle arter antages at danne mykorrhiza med skovtræer.
International status:
K nsmodne individer:Antallet af kønsmodne individer hos storsvampene er estimeret som antallet af mycelier med frugtlegemeproduktion. Denne estimering er underlagt en betydelig usikkerhed, da det vides at mycelier hos storsvampe kan variere i størrelse fra få kvadrat-millimeter til flere hundrede hektar. De fleste storsvampe forekommer på deres voksesteder i veladskilte grupper som med en vis ret kan vurderes at udgøre mycelier. Med udgangspunkt i de få undersøgelser der trods alt er gennemført om myceliestørrelser hos storsvampe, vurderes det at chancen for at overvurdere, henholdsvis undervurdere antallet af kønsmodne individer ved denne tilgang er af sammenlignelig størrelse. Generationstiden hos storsvampe er generelt sat til 10 år, ved mindre der er gode grunde til at formode en kortere eller længere generationstid.
Bestandsudvikling:Bestandsudviklingen hos storsvampe er generelt beregnet ud fra oplysninger i Jan Vesterholts database over rødlistede svampe som er tilgængelig via Foreningen til Svampekundskabens Fremmes hjemmeside: www.svampe.com. Generelt er det antaget at svampe der efter 1980 er fundet på 50 % af det totale kendte antal lokaliteter er i tilbagegang. Den aktuelle "nyfunds-procent" er dog altid set i relation til, hvor eftersøgt en art har været i tidens løb. Hos arter og artsgrupper, der har været genstand for særligt intensiv eftersøgning siden 1980, er en nyfundsprocent på under 66 % set som udtryk for en tilbagegang.
Levested og negativ p virkning:Levesteder og negative påvirkninger er angivet i numerisk/alfabetisk rækkefølge.
Arealberegning:Udbredelsesarealet hos storsvampe er beregnet med udgangspunkt i 5 x 5 km kvadrater.
Totaludbredelse:
Litteraturliste:Hansen, L. & Knudsen, H. (red.) 1999. Nordic Macromycetes vol. 1. Ascomycetes. 1-309 s., Nordsvamp.

Pegler, D.N, Spooner, B.M & Young, T.W.K. 1993: British truffles.