| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Dagsommerfugle |
| Internationalt navn: | Maculinea alcon (Denis & Schiffermüller, 1775) |
| Dansk navn: | Ensianblåfugl |
| International kategori: | |
| R dliste 1997: | V |
| National kategori: | VU |
| Kriterier: | A3c; B2ab(iii,iv) |
| Levesteder: | H,M |
| Negative p virkninger: | 1.1.3;1.4.3 |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Ensianblåfugl lever i hedemoser og fugtige partier i sure moser, hvor larvens værtsplante klokke-ensian vokser. Æggene lægges på knopper af værtsplanter og larven lever den første tid i frøkapslen. Senere forlades planten, og larven adopteres af en stikmyre, i Danmark arterne M. ruginodis, M. rubra eller evt. M. scabrinodis, hvorefter sommerfuglelarven fuldfører sin udvikling i myreboet. Arten er stadig udbredt i Jylland, men forsvinder fra lokaliteterne efterhånden som de drænes og/eller vokser til med birk og fyr. Den er aldrig fundet på øerne. Det skal bemærkes, at nyere genetiske undersøgelser antyder, at arten måske består af to eller flere arter eller næsten-arter. Desuden har Danmark sandsynligvis den største del af de stadig intakte populationer i Europa, hvorfor der især bør gøres en indsats for at bevare artens levesteder. |
| Bestandsudvikling: | |
| Udbredelsesareal: | 32380 km2 |
| Forekomstareal: | 5600 km2 |
| Totaludbredelse: | |
| R dlistevurdering: | Ensianblåfugl er gået ca. 20% tilbage i forekomstareal, og i de sidste 10 år antages arten at være forsvundet fra yderligere 20% af lokaliteterne, måske mere, og denne udvikling vil ganske sikkert fortsætte. Arten vurderes derfor efter A2c til næsten truet, NT og efter A3c som sårbar, VU. Efter kriterium B2a+biii+iv vurderes arten til sårbar, VU. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | |
| Litteratur: | Stoltze 1994, 1996. |
| R dlistevurderet af: | Per Stadel Nielsen |
| Godkendt af bed mmer: | 2003 |
| Tekst ndringer: | 2004 |
| Kvaltetsikret af: | Peter Wind |