| Stamdata | |
| Artsgruppe: | Vandtæger |
| Internationalt navn: | Aphelocheirus aestivalis (Fabricius, 1794) |
| Dansk navn: | Dybvandstæge |
| International kategori: | NE |
| R dliste 1997: | |
| National kategori: | LC |
| Kriterier: | |
| Levesteder: | Vv |
| Negative p virkninger: | E,V |
| Bem rkninger til negative p virkninger: | Dybvandstægens forsvinden fra flere vandsystemer hænger sammen med hårdhændet vedligeholdelse og regulering af vandløb samt udslip og udledninger af toxiske og iltforbrugende stoffer. |
| Bestandsst rrelse: | |
| Bem rkninger til bestandsst rrelsen: | |
| Generationstid: | 6-12 måneder |
| Kriteriedokumentation | |
| National status: | Dybvandstægen blev første gang registreret i Danmark i 1907, hvor den blev taget ved skrabning på dybt vand i Gudenåen ved Randers. Siden dukkede arten op i flere dele af Gudenåsystemet og blev desuden fundet i andre større vandløb i Jylland (Skjern Å, Linding Å, Gundesbøl Å, Arnå) samt på Fyn (Odense Å systemet), og Sjælland (Suså). Idag kendes arten fra flere lokaliteter i Gudenåen og dens tilløb (Lystrup Å, Mattrup Å, Hinge Å); Skals Å, Nørreå, Skjern Å og Suså, men er tilsyneladende forsvundet fra de resterende. Dybvandstægen lever hele sit liv på bunden af større vandløb, gerne nær afløb fra søer eller i den nedre del af åer, hvor der er fødegrundlag for en veludviklet fauna af filtrerende og netspindende organismer, især vårfluelarver, som den primært lever af. Arten benytter sig af plastronrespiration og er derfor ikke afhængig af atmosfærisk ilt. Derfor er den meget følsom overfor ændringer i sedimentforhold og iltindhold, og findes udelukkende, hvor der er kraftig turbulens, f.eks. nær stryg. Arten er aldrig fundet fuldvinget i Danmark. Indenfor vandløb kendes den ofte kun fra få stationer, og dens spredningsevne vurderes som stærkt begrænset. Grundet artens skjulte levevis bør den eftersøges på egnede steder. |
| Bestandsudvikling: | Bestandsudviklingen for dybvandstægen har været udpræget negativ igennem forrige århundrede, og arten synes idag at være forsvundet fra flere af de vandsystemer i Syd- og Vestjylland samt på Fyn, hvorfra den blev registreret i starten af forrige århundrede. Dybvandstægen forekommer ofte i stort antal, hvor den findes, og dens bestandsudvikling synes nu at være stabil. |
| Udbredelsesareal: | |
| Forekomstareal: | |
| Totaludbredelse: | Dybvandstægen er kendt fra hele Europa samt dele af Mellemøsten. |
| R dlistevurdering: | Dybvandstægen er registreret fra flere større vandsystemer i Midt- og Sønderjylland samt på Fyn og Sjælland. Indenfor vandsystemerne er den ofte kun fundet på få lokaliteter, men det kan skyldes, at den er overset. Arten har haft en kraftig tilbagegang i løbet af forrige århundrede, og synes at være forsvundet fra bl.a. Fyn og Sønderjylland. Arten har dog stadig adskillige populationer i Gudenå, og findes i flere andre vandsystemer. Den tilbagegang synes desuden at være stabiliseret, hvorfor kategoriseres som ikke truet, LC. |
| Bem rkninger til nomenklatur: | Jensen-Haarup (1907) henførte de første fund fra Gudenå ved Randers til A. aestivalis. Da der senere blev gjort fund fra lavvandede og hurtigstrømmende dele af Lilleå ved Laurbjerg, opstod der usikkerhed om, hvorvidt det danske materiale skulle henføres til aestivalis (Fabricius), montandoni (Horváth) eller nigrita (Horváth). Den finske tægeekspert O.M. Reuter afgjorde dog snart, at al materiale fra Nord- og Centraleuropa skulle henføres til aestivalis. |
| Litteratur: | Jensen-Haarup (1907, 1912), Kryger (1916), Ussing (1908, 1918, 1926), Kaiser (1939), Jensen (1943), Leth (1943, 1945), Savage (1989), Damgaard (1997, 2004, 2005b), Damgaard & Grønbjerg (2005). |
| R dlistevurderet af: | Jakob Damgaard |
| Godkendt af bed mmer: | 2004 |
| Tekst ndringer: | 2005 |
| Kvaltetsikret af: | Peter Wind |