Syl-firling Sagina subulata (Sw.) C. Presl

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Sagina subulata (Sw.) C. Presl
Dansk navn:Syl-firling
International kategori:
R dliste 1997: X
National kategori:VU
Kriterier:B2ab(iii)
Levesteder:Ag,As,Dl,Ko
Negative p virkninger:1.1.13, 3.3.5
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Syl-firling er naturligt hjemmehørende og forekommer i de vestlige dele af Jylland, hyppigst mod nordvest (Pedersen 1959). Arten vokser på lysåben, fugtig, gerne nøgen eller med lavtvoksende vegetationsdække, gruset eller stenet jordbund.

I Naturdatabasen (2010) foreligger der pålidelige registreringer fra Bjerregård, Ferring, Toftum Bjerge og Rømø. Hertil kommer angivelser fra Lild Strand, Vigsø Rallejer og Grønne Strand (Roesdahl & Schou 1998).

I Skåne er arten registreret i 44 ruder, og der er konstatreret en tilbagegang i hyppighed på mindre end 16 % (Tyler et al. 2007). I Schleswig-Holstein er den stærkt truet (kategori 1), mens den er ubestandig i Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnettler 1996).
Bestandsudvikling:Der foreligger ingen oplysninger om bestandsudviklingen for syl-firling. Arten bliver formodentlig enten overset eller forvekslet med lignende arter af firling. Den er formodentlig forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter i Jylland, men holder fortsat stand i kystområderne. Det skønnes, at den har en tilbagegang på mellem 30 og 50 %.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:1000 km2
Totaludbredelse:Syl-firling forekommer naturligt og spredt i Central- og Vesteuropa. Udbredelsen når over De britiske Øer til Island (Hultén & Fries 1986).
R dlistevurdering:Syl-firling har en forekomstareal på 1000 km2 fra Grønnestrand i nord til Rømø i syd, hvilket gør den nutidige forekomst fragmenteret i forhold til tidligere. Samtidig forringes artens habitater. Herved opfyldes kriterium B2ab(iii) for sårbar, VU.

Mulighederne for tilførsel af genetisk materiale fra nabolandene anses for minimale, da arten er stærkt truet i Schleswig-Holstein, mens spredningsafstanden til de skånske bestande er lang. Der er derfor ikke grundlag for en nedkategorisering.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jonsell 2001, Ludwig & Schnettler 1996, Pedersen 1959, Roesdahl & Schou 1998, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2011
Tekst ndringer:2011
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm