Dyndurt Limosella aquatica L.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Limosella aquatica L.
Dansk navn:Dyndurt
International kategori:
R dliste 1997: V
National kategori:EN•
Kriterier:B2ac(iv)
Levesteder:Vs
Negative p virkninger:3.1.5, 5.4
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Dyndurt er naturligt hjemmehørende i Danmark. Den tilhører gruppen af meteoriske arter, dvs. arter der kan dukke op i mængder med års mellemrum, når de rigtige forhold er til stede. I dyndurts tilfælde kan en oprensning af f.eks. et gadekær bevirke masseforekomst det næste år, som det er sket på Nyord (Faurholdt 2006).

Dyndurt er i TBU-arkivet blevet registreret på omkring 120 lokaliteter fortrinsvis i Nordjylland og Øerne (Pedersen 1963a). Inden for de seneste 15 år er arten fundet jævnligt i et gadekær i Himmerland og på Nyord i 1995, ved Roskilde 1996 og 2003, Jyderup og Sorø begge i 1996 samt ved Fuglebjerg 1997 (Christiansen 1995, 1996, Christiansen et al. 1997, Faurholdt 2006, Hansen, A, 1986, Lyshede 2004). I perioden 2000-2010 er den registreret på 1 station i henholdsvis Midtjylland og på Sjælland (Naturdatabasen 2009).

I Skåne er dyndurt registreret i 10 ruder. Arten har altid været sjælden i Skåne, men har været mere hyppig i 1800-tallet (Tyler et al. 2007). I Nordtyskland er den stærkt truet (kategori 2) i Schleswig-Holstein og truet (kategori 3) i Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnittler 1996).
Bestandsudvikling:Der foregår ikke en målrettet overvågning af dyndurt. Det er samtidig svært at opgøre bestandsudvikling for en enårig, meteorisk art, der dukker op på forskellige lokaliteter i forskellige år. Når den indfinder sig på en lokalitet, forekommer den gerne i mængder dvs. tusinder af planter som f.eks. i Himmerland, på Nyord og ved Sorø. Ved Roskilde blev der i 1996 optalt ca. 25 individer, mens der ved Jyderup forekom en mindre bestand (Christiansen 1996). Om dens fremkomst på overvågningsstationer, hvor den ikke er blevet registreret før, skyldes nyindvandring eller frøbanken, er uvist.

Da de seneste registreringer af dyndurt er sket i gadekær af ringe udstrækning, er rudestørrelsen fastsat til 1x1 km samtidig med, at den danske bestand anses for at være en metapopulation.
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:7 km2
Totaludbredelse:Dyndurt forekommer naturligt i det meste af Europa samt i Asien og Nordamerika (Hultén & Fries 1986).
R dlistevurdering:Da der ikke foreligger samlede optællinger af Bestanden af dyndurt, kan kriterium A og C ikke anvendes. På grund af størrelsen af forekomstarealet, fragmenteringen af de overvågningsstationer, hvor arten er registreret indenfor de seneste 10 år, nemlig 3, samt de store svingninger i bestandsstørrelser, opfylder den kriterium B2ac(iv) for kritisk truet, CR.

Da levedygtighed og spredningsevne af dyndurts frø er ukendt, men formodentlig god, da der er mulighed for spredning fra nabobestande i syd, er der foretaget en nedkategorisering til moderat truet, EN*.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Andersen 1935, Christiansen 1995, 1996, Christiansen et al. 1997, Faurholdt 2006, Hansen, A. 1985b, 1986b, Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jensen 1962, Ludwig & Schnittler 1996, Lyshede 2004, Løjtnant & Worsøe 1977, 1993, Moeslund et al. 1990, Naturdatabasen 2010, Pedersen 1963a, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2011
Tekst ndringer:2011
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm