Sort fladbælg Lathyrus niger (L.) Bernh.

Stamdata
Artsgruppe:Karplanter
Internationalt navn:Lathyrus niger (L.) Bernh.
Dansk navn:Sort fladbælg
International kategori:
R dliste 1997:
National kategori:LC
Kriterier:
Levesteder:Sb,Sd,Sg,Sl,Su
Negative p virkninger:
Bem rkninger til
negative p virkninger:
Bestandsst rrelse:
Bem rkninger til
bestandsst rrelsen:
Generationstid:


Kriteriedokumentation
National status:Sort fladbælg er naturligt hjemmehørende og forekommer i første række på kratklædte kystskrænter og kystnære, lysåbne løvskove i den sydøstlige del af Danmark (Jessen 1931). Hertil kommer registreringer i de botanisk set bedste jyske egekrat (Gram et al 1944).

Der foreligger forholdsvis få nyere registreringer af sort fladbælg fra Jylland, Fyn, Langeland, Sydsjælland og egnen mellem Holbæk og Roskilde (Faurholdt 2006, Fugle og Natur 2010, Hansen 1982a, 1988a, Naturdatabasen 2010, Tranberg et al. 2001). Artens nuværende danske forekomst er formodentlig underrepræsenteret.

I Skåne er sort fladbælg registreret i 31 ruder mod ca. 70 tidligere (Tyler et al. 2007). I Schleswig-Holstein er arten truet af uddøen (kategori 1), mens den ikke er truet i Mecklenburg-Vorpommern (Ludwig & Schnittler 1996).
Bestandsudvikling:Der foreligger kun få oplysninger om bestandsstørrelser og ingen om bestandsudvikling for sort fladbælg. Hvor oplysninger om bestandsstørrelser foreligger, rummer bestandene ofte få individer (Faurholdt 2006, Fugle og Natur 2010, Hansen 1982a, Petersen 1996-2010, Tranberg et al. 2001), men de er gerne vedholdende i alt på dele af Sjælland (S.G. Christiansen, pers.com. 2010).
Udbredelsesareal:
Forekomstareal:2700 km2
Totaludbredelse:Sort fladbælg forekommer naturligt i det meste af Europa. Den mangler i den nordvestlige og østlige del samt på De britiske Øer og omkring Middelhavet. Arten forekommer endvidere i den nordvestlige del af Afrika (Hultén & Fries 1986).
R dlistevurdering:Det vurderes på de foreliggende oplysninger, at sort fladbælg er i tilbagegang, men at der ikke sker en udhulning af bestandene. Den opfylder derfor ikke eller er nær ved at opfylde nogen af kriterierne for de truede kategorier. Den kategoriseres derfor ikke truet, LC.
Bem rkninger til nomenklatur:
Litteratur:Faurholdt 2006, Fugle og Natur 2010, Hansen, A. 1982a, 1988a, Hansen, K. 1981, Hultén & Fries 1986, Jessen 1931, Ludwig & Schnittler 1996, Naturdatabasen 2010, Petersen 1996-2010, Tranberg et al. 2001, Tutin et al. 1964-1980, Tyler et al. 2007
R dlistevurderet af:Peter Wind
Godkendt af bed mmer:2011
Tekst ndringer:2011
Kvaltetsikret af:Thomas Eske Holm